Anmeldelser. Apollonii Pergaei quae Graece exstant cum commentariis antiquis. Edidit et Latine interpretatus est J. Z. Heiberg. I—II. Lipsiae 1891—1893, Teubner. Naar den ærede Redaktion har anmodet mig om en Anmeldelse af Professor Heibergs Udgave af Apollonios’ Keglesnit, venter man ikke, at jeg skal give Oplysninger om den foretagne Textrevisions Paalidelighed. Jeg kan i den Henseende kun bemærke, at der blandt Mathematikens Historikere og de Mathematikere, som give sig af med den antike Mathematik, hersker en næsten ubetinget Tillid til, at Heiberg i sine Udgaver af de ypperste græske Mathematikere er kommen disses egen Text saa nær, som det overhovedet er muligt paa Grundlag af de opbevarede Haandskrifter. Helt blind er denne Tillid ikke. Jeg tænker herved ikke paa det særlige Kjendskab til de gamle Mathematikeres Sprog eller til de ældre Udgavers Historie, som nogle af os kunne have. Det er ogsaa som Mathematikere, at vi have gode Kontrolmidler til vor Raadighed. De Resultater, som de gamle Mathematikere have naaet, ere saa fuldstændige og betydelige, at man paa Forhaand kan vide, at den Tankegang, som har ført til dem, har været klar og sikker. Et Hovedkjendetegn paa, at et Sted er rigtig overleveret, er derfor, at det er mathematisk rigtigt og i god mathematisk Sammenhæng med sine Omgivelser. Denne Sammenhæng fremtræder endog i saa udprægede Former, at den kunde benyttes til næsten ordret at gjenfrembringe mangt et Bevis, hvis det var gaaet tabt. De gamle stræbe nemlig ved gjentagen Brug af de samme kjendte Fremstillingsformer og prøvede Slutningsmaader, udtrykte omtrent i de samme Ord, at sikre sig mod at begaa den mindste Fejl selv eller at møde den mindste Indvending fra andres Side. De opnaa derved tillige noget af den Overskuelighed, som de mathematiske Formler nu tilvejebringe. Mathematikernes Tillid til Heibergs Udgaver vil især bero paa Opdagelsen af, i hvor høj en Grad han sely besidder disse mathematiske Kontrolmidler. Dette ses særlig af de latinske Oversættelser, som ledsage den græske Text. Selv om man slet ikke følger denne, vil man i selve Oversættelserne finde den Konsekvens og Harmoni i de mindste Enkeltheder, som bærer Vidnesbyrd om, at Oversætteren nøjagtig har gjengivet Forfatte-