80 H. G. Zeuthen: rens Tankegang indtil de fineste Nuancer, paa samme Tid, som han gjør Fremstillingen mere overskuelig ved en forsigtig Brug af enkelte moderne Tegn. Sin Fortrolighed med alle Enkeltheder i deres Tankegang viser han ogsaa i sine Noter, hvor han, naar Forfatteren betragter en Forudsætning som bekjendt, kan oplyse, i hvilken Form og ofte i Henhold til hvilket Sted den turde betragtes som bekjendt. Vedrøre Forklaringerne end ofte saadanne Smaating, at man aldeles ikke savner dem hos Forfattere med et saa stort Syn paa Tingene, stemme de med deres øvrige Fremstilling og ikke mindst med de senere Forfatteres Kommentarer og Hjælpesætninger. Heibergs Indtrængen ogsaa i disses mere smaatskaarne Tankegang har været af meget stor Betydning for hans Udgaver. Under sin Revision af den rigtige Anbringelse af Pappos’ Hjælpesætninger til Apollonios’ Keglesnit, har han saaledes kunnet prøve, om den samme Text har foreligget for Pappos som for 0s. De egentlige mathematiske Kontrolmidler, som Heiberg altsaa kjender og forstaar at bruge trods nogen Mathematiker, kunne iøvrigt let friste til, i Stedet for til Kontrol at bruge dem til selvstændig Konstruktion af Texten. For en saadan Fristelse har Heibergs Forgænger som Udgiver af Apollonios, Mathematikeren Halley, med sin aandfulde Forstaaelse af Indholdet, vistnok ogsaa givet efter paa andre Steder end dem, hvor han udtrykkelig siger det og derfor har indlagt sig Ære derved. I Modsætning hertil har Heiberg følt Forpligtelsen til ikke paa denne Maade at tildække noget Middel til fremtidig fornyet Prøvelse af den opbevarede Text. Han har saaledes for 23de Sætning i 4de Bog af Apollonios’ Konika gjengivet et Bevis, som han selv i Noten betegner som meningsløst, uagtet man ved Overensstemmelsen med de andre Beviser i samme Bog med fuldkommen Sikkerhed vilde kunne rekonstruere alle Enkeltheder i Apollonios’ eget Bevis, ja Heiberg sandsynligvis vilde kunne fremsætte det med ganske de samme græske Ord, som Apollonios selv har brugt. Naar jeg en Gang har faaet Ordet her, vil jeg imidlertid ikke gjerne nøjes med at give Heiberg en, vistnok temmelig overflødig, Attest for i fuldeste Maal at besidde ogsaa de mathematiske Betingelser, som hans Udgivervirksomhed kræver. Jeg vil heller fortælle lidt om det store Værd, som de udgivne Bøger, og derved ogsaa gode Udgaver af disse, have for Fagmanden den Dag i Dag. Dette Værd maa ikke, som for Oldtidsværker i andre Videnskaber, søges i en i Forhold til den Tid, da de fremkom,