94 Otto Jespersen: Anm. af — Ved havets kærning (p. 50) kom giften ikke op i stedet for ambrosia en, men för ambrosia’en. Disse unöjagtigheder, som synes tildels at have indsneget sig som følge af forfatterens bestræbelse for at skrive på én gang kort og populært, og som let ville kunne undgås i en eventuel ny udgave, ere, som man ser, så få og høre i den grad til udenværkerne, at de forsvinde overfor bogens øvrige fortræffelige egenskaber, og jeg vil slutte denne anmeldelse med en oprigtig tak for denne smukke berigelse af vor literatur og med det ønske, at bogen må vinde den udbredelse og påskönnelse, som forfatter og forlægger så ærlig have fortjent, og i vide kredse udbrede kundskab om den berömte «Fembog». S. Sørensen. Hugo Schuchardt, Der mehrzielige frage- und relativsatz. (Sonderabdruck aus Analecta Græciensia, festschrift zum 42. philologentag in Wien. Graz, im selbstverlage des verf.) Den berömte Grazer-sprogforsker ynder i den sidste tid i anmeldelser og smaaafhandlinger at komme ind paa de forskelligste spörgsmaal vedrørende sprogfilosofi og sproglig pædagogik. Hans forbavsende indsigt i mangfoldige sprog kommer ham derved til god nytte; hans blik er omfattende, men tit maa læseren, især maaske den, der mest sympatiserer med hele hans tankeretning, beklage, at spörgsmaalene blir mere strejfede end behandlede; S. tumler behændigt og «anregend» med mange tanker, men der hvor man kunde ønske en mere indgaaende behandling af en enkelt af dem, blir man pludselig forbavset ved at finde, at nu er forf. sprunget til den næste. Saaledes maaske mer end nogensinde i det foreliggende skrift, som det derved blir næsten umuligt at anmelde, hvorfor jeg skal nöjes med at pille nogle spredte sætninger ud hist og her. Först berøres forholdet mellem skole og sprogvidenskab. Selbst wenn zwei fremde sprachen, die mit einander verwandt sind, nach einander erlernt werden, wie die lat. und die franz., wird der lehrer mehr und besseres durch das waltenlassen der natürlichen gedächtnisskunst erreichen als durch das bemühen die verwickelten ergebnisse jener forschung zu verwerten. Was für die aneignung von fremden sprachen, das gilt auch für die festigung der eigenen. Wir haben bei ihr nicht nach rückwärts zu schauen, sondern nach vorwärts, auf klarheit und kürze und auch auf schönheit. Dieser selbstverständlichen forderung, die neuerdings von A. Noreen so ausführlich und unwiderleglich begründet worden ist, wird immer wieder von dem unsere zeit beherrschenden