128 C. Jørgensen: Anm. af Naar Udgiveren med Rette stiller sig det Maal at skaffe Læseren et rigtigt Billede af, hvorledes Ciceros interessante Brevsamling er overleveret i de bedste Haandskriftkilder, der staa til vor Raadighed, saa vil han meget hyppigt komme til at forsvare Overleveringen mod nyere Forslag til Rettelser, og mange af disse nævner han med god Ret slet ikke. Ofte have dog disse Conjekturer haft Interesse nok til at anføres, og Udg. diskuterer enkelte af disse (f. Ex. p. 35,9. 47,23. 48,17. 95,10. 206,10. 278,15. 287,1), ogsaa sine egne (p. 49,12. 71,2) tidligere fremsatte, naar han ikke optager dem i Texten’. Med Hdskrr. og Wesenberg læser han, for at tage et Par Exempler, III, 2,2 (p. 52,3) quod ejus facere potueris i Steden for Rettelsen quoad; i I, 1,4 (p. 2,19) nos in causa auctoritatem eo minorem habemus, guod tibi debemus med Hovedhdskr. og Wesenb. (fordi jeg staar i Gæld til Dig), medens andre foreslaa quo plus, og saaledes videre. Ofte har Tvivlspørgsmaal givet Udg. Anledning til at søge Oplysninger rundt om i nyere Litteratur eller hos andre Lærde, og han giver da ved Henvisninger eller kortfattede Oplysninger tit interessante Bidrag til Fortolkningen eller Sprogbrugen, saaledes p. 428,21 om Formen af Navnet Thyrreum, 434,25 om A. Varro, 68,5 om ex Epicteto; 24,15 en lille Exempelsamling om coepi brugt transitivt, 440,24 om habeo brugt absolut; 430,22 usque ad a. d. XVI med Berigtigelse af en Afhandling i Wölfflins Archiv IV, 62. Den vexlende Orthografi i Hovedhaandskriftet er berørt p. XXX, ligesom den for øvrigt allerede i Baiters Udgave var omtalt p. VI not. Ved at gaa ud fra de nævnte Grundanskuelser — og man maa anerkende den vel overvejede og omhyggelige Gennemførelse af dem — har Udgiveren tilvejebragt en Text, som er fri for en stor Del af de kritiske Kors, som i Wesenbergs Udgave undertiden kunde virke ligefrem forstyrrende, og som ofte skrev sig fra altfor stor Ængstelighed fra W.’s Side; men det kan ikke skjules, at der i mange andre Tilfælde er kommet Tvivl frem og Kors ved Ord og Sætninger, som tidligere vare hjulpne med Smaatilføjelser og andre Husraad. Saaledes har Mendelssohn med Rette betegnet med Kors de uforstaaelige Ord i I, 9,4 (p. 15,20—21) ego me, Lentule, initio rerum atque actionum tuarum, som mærkeligt nok de tidligere Udgivere have ladet passere; det er dog for voldsom en Rettelse at udslette Ordene rerum atque actionum tuarum, som han foreslaar. Paa andre Steder ere de nye Kors mere af formel Natur, saaledes III, 8,3 (p. 61,6) hvor det kan være tvivlsomt, hvorledes den latinske Form af Navnet paa 1 I VIII, 11,3 (p. 202,20) bekræftes Madvigs Conjektur conecta (adv. cr. III p.161) nu ved Hovedhaandskriftets Læsemaade, som altsaa tidligere maa være overset.