Ciceronis epist., ed. Mendelssohn. 129 Indbyggerne af Midaeum (MIAAEQN paa Mønter, som rigtig citeres) har lydt, og hvor Hovedhdskr. har Mideaesium, eller 11, 17,4 (p. 46,22) hvor det ikke kan siges, hvilken Form af drachma i Genitiv Flertal Cicero har brugt paa det nævnte Sted (Hdskr. dracchum). Men der bliver Steder nok tilbage, som ogsaa reelt ere meget tvivlsomme. XNaar Forfatteren udtaler (praef. p. ΧΧ ΧΙ), at Conjekturer har en langt mindre Rolle at spille, end tidligere Kritikere have ment, saa er det kun den halve Sandhed, let for. klarlig i en Udgivers Mund, som ved at gennemgaa den samlede Mængde af Conjekturer er bleven led og ked af alle de unyttige Tvivl; men til gode Conjekturer er der virkelig endnu Trang nok, og jeg fastholder mine Bemærkninger i den Retning i en lille Opsats om Ciceros Breve fra 1887. Udgiverens Arbejde grunder sig paa Collationer af alle de vigtigste Haandskrifter, som han selv har foretaget. Om Overleveringen af Ciceros Breve og om Haandskriftforholdet handler hans Praefatio (p. I—XXXI1I). Det er kun tarvelige Oplysninger, der kan gives om Middelalderens Kendskab til Ciceros Breve og om Forplantningen af dem gennem Haandskrifter i de Aarhundreder. En lang Tid høres slet intet om dem. Først i Slutningen af 14de Aarh. dukker de op igen. Man har indtil vor Tid efter ældre Lærdes Vidnesbyrd tilskrevet Petrarca Æren for at have fremdraget Brevene ad fam. og paastaaet, at en Afskrift i Florents (Med. 49,7) af det gamle endnu bevarede Hovedhaandskrift (ligeledes i Florents: Med. 49,9) var skreven med Petrarcas Haand. Det er imidlertid godtgjort af Voigt og A. Viertel, at dette ikke er rigtigt, men at Petrarcas Virksomhed har været indskrænket til den anden store Samling: Brevene til Atticus, Quintus og Brutus, af hvilke et Haandskrift var fundet af ham i Verona 1345. Det skyldes derimod Coluccio Salutato, at Brevene ad fam. kom for Lyset, idet han i Aaret 1389 erhvervede en A fskrift af et i Milano opbevaret Haandskrift, som antoges at indeholde Samlingen til Atticus, men til hans Overraskelse viste sig at være en helt ny hidtil ukendt Samling (Ordlyden af Coluccios Takskrivelse meddeles af Mendelssohn p. XI not. efter Originalen i det Riccardianske Bibliothek). Saavel den af Coluccio erhvervede Afskrift som Originalen dertil existere endnu og ere netop de to nævnte Florentinerhaandskrifter (Med. 49,7 0g 49,9). Efter Coluccios Haandskrift blev da Brevene i talrige A fskrifter udbredte i det 15de Aarh. Det ældre Florentinerhaandskrift, Med. 49,9 (M4 hos Mendelssohn) er det ældste af alle Haandskrifterne til Brevene, det 1 I Opuscula philologica. Mindre Afhandlinger, udg. af det philologisk-historiske Samfund S. 96. Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. 11. 9