130 C. Jørgensen: Anm. af Ciceronis epist., ed. Mendelssohn. gaar tilbage til IX—X Aarh. (efter Rühls Mening til IX). Det indeholder alle 16 Bøger. Afskriften derefter (P hos Mendelssohn) fra Aar 1389 har kun underordnet Betydning; da Originalhaandskriftet er bevaret. Men der findes nogle ældre Haandskrifter, til hvilke der maa tages Hensyn, nemlig af de otte første Bøger cod. Harleianus 2773 i Brit. Museum (G hos Mendelssohn) og Parisinus 17812 (R hos Mendelssohn), begge fra XII Aarh.; efter disse kunne enkelte Lakuner i A4 udfyldes, men de staa ellers i Betydning langt tilbage derfor. Til de otte sidste Bøger haves foruden 77 atter en Harleianus 2682 (#7 hos Mendelssohn) fra XI Aarh., samt en Erfurtensis (nunc Berolinensis) (27 hos Mendelssohn) fra XII—XIII Aarh.', endelig Palatinus 598 (D hos Mendelssohn) fra XV—XVI Aarh., men afskrevet efter en ældre, af de andre uafhængig, Codex, som er gaaet til Grunde. Den er confereret for Udg. af Prof. Mau i Rom, hvis Bemærkninger dertil anføres (p. XXIII not.). Værdien af Haandskrifterne indbyrdes er for de sidste otte Bøgers Vedkommende noget vanskeligere at afgøre. — De øvrige (unge) Haandskrifter have, saa vidt de ere bekendte, ingen kritisk Betydning. Hvilke af de ældre Haandskrifter der ere benyttede af de forrige Aarhundreders Udgivere, søges godtgjort; Petrus Victorius er den første, der har benyttet JM. De tidligere Hovedudgaver omtales og værdsættes indtil den nyeste engelske Udgave af Tyrrell. Bogen slutter med en Ordning af Brevene efter Tidsfølgen, grundet paa et nyt Gennemsyn af de herved afgørende Punkter, og forfattet af E. Körner og O. B. Schmidt. Herved er flere Fejl i den tidligere Opstilling rettede (S. 453 i XVI,3 Nr. 147 er Afsendelsesstedet saaledes rigtig anført som Alyzia). Ved Nr. 158 5. 453 (XVI,s) er ved en Forglemmelse Angivelsen af, at Brevet er fra Ciceros Broder Quintus, udfaldet. Den nye Udgave, som saaledes foreligger, maa siges at give Grundlaget for Textbehandlingen af Ciceros Brevsamling ad familiares i en saadan Udførlighed og sigtet saaledes, at det maa tilfredsstille alle rimelige Fordringer; og Udgaven vil sely danne Grundlaget for den følgende Tids Arbejder over disse Breve. Den Anke, man kunde fremføre, men som undskyldes ved Formaalet med den kritiske Udgave, er at den strænge Fastholden ved Haandskriftlæsemaaderne ofte gør Texten selv mindre læselig. C. Jørgensen. 1 Den er omtalt i den gamle Fortegnelse (fra c. 1480) over Bibliotheket ved Erfurteruniversitetet, som findes paa Universitetsbibliotheket i København blandt Fabricius’; Haandskrifter og er fremdraget paa ny af Bibliotheksassistent H. O. Lange i en Afhandling i Centralblatt für Bibliotheksw., som ogsaa er citeret af Mendelssohn.