Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Georg Bruun:
Undersøgelser, som Beskæftigelsen med Iliaden og Odysseen har
givet Anledning til.
Forfatterens æstetiske Betragtninger læses med Interesse.
Man mærker ved Siden af eller maaske fremfor Filologen den i
literær Henseende fint dannede Mand. Særlig vil jeg gøre
opmærksom paa hans Analyse af Sammenligningen hos Homer og
den deri klart fremtrædende Økonomi i Modsætning til senere
Tiders mere ornamentale Anvendelse. Man maa tilgive Forfatteren,
at han af nationale Hensyn breder sig temmelig vidtløftig i
Undersøgelser om Lighedspunkter mellem Homer og adskillige engelske
Digtere. Almen Interesse har kun Parallelen mellem Homer og
Milton, om hvem Dryden sang:
Three poets in three distant ages born
Greece, Italy and England did adorn:
The first in loftiness of thougt surpassed;
The next in majesty; in both the last.
The force of Nature could no further go;
To make a third she joined the former two.
Jebb dømmer anderledes end den engelske Parykpoet om
Forholdet mellem den homeriske Poesi og det senere Kunstepos.
Jeg kan ikke undlade at citere en Udvikling, der fremkommer i
Anledning af et Sted hos Milton, men efter Sammenhængen gælder
Kunstepos’et i det hele: «Man fühlt sofort heraus, dass der Dichter
ein Gelehrter und das Gedicht ein Produkt des Studierzimmers ist.
Homers Sprache ist überall erhaben, aber sie ist auch natürlich.
Innerhalb dieser wenigen Zeilen sind also charakteristische Züge
sichtbar, welche das Kunstepos vom Homer deutlich unterscheiden:
es ist mit grossem Aufwand von Gelehrsamkeit ausgearbeitet,
während Homer augenblicklichen Eingebungen folgt, es neigt zu
Anspielungen, während Homer geradezu ist; es ist oft glatt und
gekünstelt in der Sprache, während Homer bei seiner Erhabenheit
schlicht ist. Die homerische Bigenschaft, welche das Kunstepos
am besten erreicht, ist die Erhabenheit; jedoch ist seine
Erhabenheit anderer Art; es ist eine ernste Majestät von prunkvollem
aber etwas einförmigem Tone, während die erhabene Art Homers
sich mit gleicher Leichtigkeit jeder Stimmung des menschlichen
Lebens anpasst; sie kann die Heftigkeit dunkler Leidenschaften
oder den Glanz der Schlachten wiedergeben, aber sie zeigt sich
ebenso ganz und wahr, wenn sie die sanftesten Scenen des
häuslichen Lebens mit einer sonnigen oder zarten Anmut übergiesst
— kurz überall ist es die Erhabenheit der Natur.»
Andet Kapitel burde maaske helst have manglet. Et Forsøg,
der gaar ud paa indenfor 50 smaa Sider at gengive blot
Hovedomridsene af den sociale og kulturhistoriske Baggrund for Iliaden
og Odysseen, lykkes vanskeligt. Dertil er Stoffet for rigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 15:33:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r2/0144.html