140 Kr. Mikkelsen: Anm. af ladet sig friste ind på længere udviklinger af sine egne meninger om underordnede spörgsmål. Litteraturen, såvel de större metriske værker som den betydelige mængde specialskrifter og afhandlinger, er benyttet med grundighed og indsigt. Idet anmelderen således fuldt ud anerkender de mange gode egenskaber, bogen har, og tror uden at blive modsagt at kunne udtale, at de filologiske studerende ikke kan være forfatteren tilstrækkelig taknemmelige for det fortrinlige hjælpemiddel, han har givet dem, tillader han sig i det følgende at fremkomme med nogle indvendinger mod forskellige enkeltheder i bogen. I den almindelige del støtter forf. sig i alle hovedspörgsmål på det ovennævnte skrift af Madvig, så at en kritik af denne del af bogen i det hele og store falder sammen med en kritik af Madvigs bog. Det ny og ejendommelige i denne er, som han også selv siger, væsentlig af negativ karakter, idet hans hovedbestræbelse går ud på at vende tilbage til en naturlig og simpel betragtning af den antikke versrytme ved at fjerne adskillige formentlige vildfarelser, der enten er opståede allerede i oldtiden eller er fremsatte af nyere lærde. I det væsentlige har sikkert Madvig ret, så at det må beklages, at hans skrift ikke er blevet oversat på et af de större landes sprog, hvorved det kunde have øvet en heldig indflydelse på udenlandske fremstillinger af den antikke metrik. På enkelte punkter tror dog anmelderen at Madvig ikke har ramt det absolut rette, men skudt noget ud over målet. Da prof. Ussing også her helt eller delvis følger sin forgænger, bliver det nødvendigt at gå nærmere ind på disse punkter og behandle dem i det enkelte. Når Madvig mener, at en hel del af de fødder, der er opstillede af de gamle metrikere, bör fjernes fra metrikken, er der ganske vist intet at indvende, for så vidt sagen tages ganske i almindelighed; men undersøger man den i dens enkeltheder, kan det ikke nægtes, at han har trukket alt for snævre grænser. Muligvis ved en ubevidst påvirkning af forholdet i den moderne metrik opstiller han den påstand, at en fod ikke må indeholde mere end én fri modsætning eller dens ækvivalent og kommer derved allerede i forlegenhed med 'koriamben og kretikeren. Ussing udtrykker sig mere ubestemt, idet han siger, at en fod skal have en for en mäålsenhed nødvendig afslutning i sig selv; men i virkeligheden slutter han sig til Madvig, eftersom han kalder koriamben og kretikeren sammensatte fødder, et navn, der kun da vilde passe på dem, hvis man betragtede alle koriambiske og kretiske vers som synkoperede, hvad forfatteren er så langt fra, at han, som vi nedenfor skal se, slet ikke vil vide af synkoperede vers. Det er heller ikke med rette, at Madvig benægter og Ussing betvivler eksistensen af bakkierne og ionikerne; thi selv om disse fødder i en fortløbende række formelt kan opfattes henholdsvis som kretikere og som koriamber, foran hvilke —