146 A. B. Drachmann: under Lachmanns og Madvigs Førelse, der er den herskende. Problemer som de, der havde opfyldt Boeckh og K. 0. Müller, vedblev vel at behandles; men naar man undtager Welcker, var det mesi lidet betydelige Mænd, der gav sig af med æsthetisk Behandling af de store Oldtidsforfattere. Man traadte de Spor brede, som de store Forgjængere havde sat; man forvildede sig længere og længere ud i spekulative Overdrivelser og dybsindige Trivialiteter, der ikke fandt Opmærksomhed hos nogen ledende Aand eller hos den store Skare af Arbeidere i det Smaa. Af denne Tilstand giver Forfatteren til det Skrift, der her skal omtales, et Billede i sin Indledning, hvori han polemiserer mod sine nærmeste Forgjængere. I de sidste Aartier har atter en betydelig Philolog slaaet til Lyd for den æsthetiske Diskussion og givet vægtige Bidrag til en Løsning af dens Problemer; og under Paavirkning af ham begynder ogsaa andre at behandle enkelte Oldtidsforfattere med det Formaal at give en Totalopfattelse af deres Produktion. Det viser sig da, at det Arbeide, der var gjort af den forrige Generation, selv af dens største Aander, for en stor Del maa gjøres om. Man seer nu mere nøgternt paa de Gamle; man erkjender, at den tidligere Betragtning ofte har tillagt dem Tanker, der tilhørte selve den moderne Betragter; man kræver det Historiske indsat i dets Ret, ogsaa hvor det vil fjerne de Gamle fra vor umiddelbare Forstaaelse og formindske vor Beundring for dem. Af denne Bevægelse er Richters Bog et Udslag. I Indledningen underkaster Forfatteren, som allerede berørt, sine Forgjængere en Kritik. Han har let Spil overfor det Meste af, hvad de har præsteret: til at opløse Sætninger som disse: «tragisch ..….ist eine durch die Sittlichkeit geforderte Lebensverneinung im Konflikt mit einer an sich vollberechtigten Lebensbejahung» i den blaa Dunst, hvoraf de er sat sammen, hører ikke stor Kunst — især naar de er anvendte direkte paa et saa historisk begrænset Phænomen som den attiske Tragedie. Men hvad Richter selv sætter i Stedet, er ikke synderlig tilfredsstillende. Det er overhovedet en mislig Sag at begynde en Undersøgelse af denne Art med et Forsøg paa at definere Begrebet «det Tragiske»; og der