Æschylus’s Dramaturgie. 147 kommer da heller ikke meget Andet ud af Richters Definition, end at det Tragiske beroer paa Andres Lidelse i kunstnerisk Fremstilling, og at Digteren har adskillige Midler til at bevirke, at et saadant Motiv fremkalder en «Kunstnydelse». Naar der mellem disse anføres «dass das Leid zur sittlichen Läuterung des Leidenden beiträgt oder in Glück umschlägt, vielleicht auch direkt sein Glück herbeiführt», saa passer dette ganske vist paa den antike «Tragedie», men strider direkte mod den moderne Forestilling om det Tragiske. Man maa her gjøre eet af to: enten udvikle Begrebet det Tragiske ud fra vor Tids Opfattelse, og saa resolut vise en stor Del af den antike Tragedie udenfor; eller tage Navnet som historisk givet, hvor man finder det, men saa ogsaa opgive at bringe de grundforskjellige Ting, der betegnes med det, begrebsmæssig under een Hat. Et Forsøg paa en Forening af de to Methoder medfører kun Forvirring. Efter den almindelige Indledning gaaer R. over til en Gjennemgang af de overleverede Stykker eet for eet og Scene for Scene. Han følger her ikke, hvad der dog i en Undersøgelse som denne var det Naturlige og ogsaa vilde have vist sig frugtbart, den chronologiske Orden; han giver desuden ved Siden af den æsthetiske Analyse for hvert Stykke en Undersøgelse af, hvad der lader sig bringe ud deraf med Hensyn til Sceneforholdene paa Æschylus’s Tid. I hvert Fald dette Parti af Bogen vilde man hellere have undværet; med dens egentlige Formaal staaer det ikke i den ringeste Forbindelse, og de opnaaede Resultater er ganske usikre. Trods disse Misgreb er det i denne Generalrevision af Materialet for vor Bedømmelse af Æschylus, at Bogens Fortjeneste ligger, ligesom dette Parti ogsaa er dens Kjerne og det, hvorefter dens Betydning maa maales. Og denne Betydning kan ikke anslaaes lavt. Det er, saavidt jeg veed, første Gang, at der saaledes er forsøgt en Gjennemgang af alle de overleverede Stykker under eet i den Hensigt uden nogen forudfattet Mening om Helheden, alene paa Grundlag af Enkeltanalyser, at naae til et sikkert Resultat med Hensyn til Grundtrækkene i Æschylus’s dramatiske Kunst. Og dette Forsøg er i væsentlige Henseender dygtigt og heldigt gjort. 10*