Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 A. B. Drachmann:
kastes overbord som ubrugeligt. Naar man tager de store
Philologers Resultater i de allervideste Træk og seer bort
fra den vilkaarlige Gjennemførelse i Detaillen, saa havde de
for det Meste Ret, eller dog nogen Ret. Det er rigtigt, at
Æschylus betoner Retfærdighedsideen mere end nogen anden
græsk Tragiker, og at hans Guddomsbegreb er væsentlig
monotheistisk; rigtigt, at hos Sophokles Hovedinteressen ligger paa
det Psychologiske; og saaledes videre, lige op til de almeneste
Bestemmelser af den græske Aands Væsensmærker. Hvad
der skal føies til, er væsentlig den nærmere Paavisning af,
hvorledes disse Eiendommeligheder viser sig i det Enkelte
og med hvilke Begrænsninger de maa forstaaes; derigjennem
skal Charakteristiken tillige faa sin konkrete Fylde, Billedet,
der er tegnet i de yderste Omrids, de Schatteringer, der først
gjør det levende og troværdigt.
Gjennemlæsningen af et Arbeide som Richters foranlediger
En naturlig til at stille sig det Spørgsmaal, hvorledes man
selv vilde formulere sig den Totalopfattelse af Æschyluss
Personlighed, som man stadig savner hos Forfatteren. Jeg
har andetsteds (Festskrift til Vilhelm Thomsen 5. 173 ff.) søgt at
gjøre dette for et enkelt Hovedpunkts Vedkommende; her
kunde jeg ønske at tilføie nogle spredte Bemærkninger i
samme Retning, nærmest som Bidrag til at vise Veien til
Opgavens Løsning. Til en indgaaende og sammenfattende
Charakteristik af en Oldtidsforfatter hører der baade en
mangeaarig og fortrolig Omgang med hans Værker og et grundigt
Kjendskab til de Forfattere, der staaer ham nær i Tid og
Retning — Betingelser, som jeg desværre er langt fra αἱ
fyldestgjøre.
I en fuldstændig Behandling af Æschylus’s Dramaturgie
er der en Række Momenter, der ikke tør forbigaaes, uden
at de dog frembyder nogen synderlig Interesse i Forhold til
Digterens Charakteristik. Det er hvad man kunde kalde de
techniske Keitetheder, der i rigt Maal findes i alle Æschyleiske
Dramaer. At Personernes Optræden eller Afgaaen
undertiden motiveres utilstrækkelig; at hele Scener, som Ioepisoden
i Prometheus, væsentlig er Fyldekalk for at give Stykket den
fornødne Længde og tilfredsstille Digterens og hans Tilhøreres
«Lust zu fabuliren»; at der i Agamemnon anvendes urimelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 15:33:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r2/0162.html