Æschylus’s Dramaturgie. 151 Forkortninger af den Tid, der nødvendig maatte hengaae mellem Handlingens Momenter -— Alt dette og Mere af samme Slags bør siges og er sagt af Richter med al fornøden Fuldstændighed; det lader sig ogsaa forklare og er forlængst forklaret som Begynderfeil, der ikke saameget falder Digteren som Kunstartens daværende Stilling til Last. Derimod savner man hos Richter en almindeligere Betragtning af Forholdet mellem Digterens Stof og hans Bearbeidelse deraf og særlig af hans Charaktergivning. En saadan er nødvendig som Forudsætning for Forstaaelsen af hans Eiendommelighed, som Grundlag for Undersøgelsen, om den end ikke behøver at give noget direkte Bidrag til hans Charakteristik. Man bør i Æschylus’s Dramaturgie, og overhovedet overfor den antike Tragedie, gaae ud fra Handlingen som det Centrale. Det Oprindeligste er dog aabenbart Glæden ved at gjengive en Handling — i videste Forstand. Derfor udvikler den antike Tragedie sig heller ikke i Retning af Charakterskildring, men af Intriguestykke (Ion, Iphigenia paa Tauris). Charakterskildring er hos Tragikerne altid Undtagelse; Reglen er, at Charakteren retter sig efter Handlingen, d. v. s. der er ingen Charakter, men Personer, der i de givne Situationer taler og handler som Personer i Almindelighed vilde gjøre i saadanne Situationer. Man forstaaer herudfra saadanne Besynderligheder som Begyndelsen af Ἕπτά. Det er en beleiret Bys Tilstand, givet melodramatisk. Vi finder dette Parti langtrukket og uproportioneret ; det er ikke fordi Skildringen i og for sig er tarvelig; den er tvertimod fortrinlig; det er fordi vi møder med ganske andre Forudsætninger, uden den naive, sanselige Glæde ved at see fremstillet hvadsomhelst. Saavel Digterens som Publikums Forhold i Oldtiden er langt mere elementært end man i Reglen troer; den første har endnu den umiddelbare Glæde ved at skabe, det sidste ved at see. Man forstaaer endvidere Æschylus’s «Charakterskildring». I Reglen er der, som sagt, ingen. Et Drama som Perserne har ikke en eneste Charakter, ja hvad mere er, det kunde ingen have. Efter sit hele Anlæg giver det ikke de faa agerende Personer (Atossa, Dareios, Xerxes) Leilighed til at