152 A. B. Drachmann: charakterisere sig. Det er kun Situationsmaleri. Andre Stykker kunde have Charakterer, men har ingen. Som et Exempel instar omnium kan analyseres de Syv mod Theben. «Der Edle, Reine und Feste, Eteokles, das Bild besonnener Mannhaftigheit, der Hort und treue Schutz der Seinen, erliegt im entscheidenden Augenblick dem drohenden Geschick; sein heller Geist verfinstert sich, er giebt sich selbst, sein besseres Selbst, verloren, und stürzt dem grässlichen Entschlusse zu.» Disse Ord af Rohde (Psyche p. 521) indeholder vel omtrent den gjængse Opfattelse af Eteokles’s Charakter. De er ogsaa sande i en vis Forstand; men som de staaer, maa en moderne Læser nødvendig misforstaae dem. — Æschylus giver i de Syv en Skildring af det beleirede Theben. Hvad der giver Skildringen Liv, er Kontrasten mellen Kvindernes vilde Angst, der fremkalder det ene Skrækkens Billede efter det andet, og den mandige Herskers Besindighed og Kraft. Af Hensyn til denne Kontrast optræder Eteokles i de første Scener som han gjør. Det er slet ikke Eteokles, der her vises 0s, overhovedet slet ikke noget Individ; det er den krigserfarne Konge og Feltherre, barsk og bydende, trøstende og beroligende, bestandig imponerende; opfyldt af sit Ansvar og rede til at bære det i Tillid til Guderne. Det er et prægtigt Billede; men det er ingen Charakter; der er ikke et eneste individuelt Træk. Eteokles, d. v. s. Sagnfiguren Eteokles, ikke specielt den Person, der er udstyret med disse Egenskaber, skal falde i Tvekamp med sin Broder; og det skal fremstilles paa Scenen, at han begiver sig i Kampen. Motiveringen til denne Beslutning laa for Æschylus helt udenfor Personlighedens Indre; den er ikke subjektiv, men objektiv, det er Slægtens Skyld, »den fædrene Forbandelses Erinye», der volder det. (I Parenthes: hvorledes kan den Eteokles, vi finder i Begyndelsen af de Syv, have paadraget sig sin Faders Forbandelse? hvorledes kan han have forholdt sin Broder hans Ret? Herom spørger man forgjæves.) Motiveringen er altsaa objektiv; men Beslutningen skal tages for vore Øine. Hvad gjør Æschylus ? Ja, han gjør hvad enhver Dramatiker maatte gjøre: han giver den objektive Motivering et subjektivt Udtryk, han lader Eteokles handle under Besættelse af Slægtens Dæmon og selv