Æschylus’s Dramaturgie. 155 αὐϑάδεια ligger i, at de ikke kan bøie sig under en udefra given Situation, som de er komne i uden egen Skyld. De vil ikke sætte noget bestemt igjennem, hvorved de tørner sammen med deres Omgivelser; det er meget mere deres Omgivelser, der er de handlende, og dem, der er de protesterende. Noget tilsvarende gjælder ogsaa om Antigone. Hun kommer ganske vist i Ulykke ved en fra hendes eget Initiativ udgaaende Handling; men denne Handling er i og for sig en selvfølgelig Ting. som efter Livets naturlige Gang uden videre burde foretages, og hendes Foretagen af den vilde aldeles ikke være noget Tegn paa αὐϑάδεια, dersom ikke det fra andre udgaaende Forbud var kommet til. Det Charakteristiske bliver da atter her Ulydigheden, Protesten, den negative Selvraadighed, ikke den Egenvillie, der ytrer sig i original Stræben efter selvsatte Formaal. Anderledes med Prometheus. Æschylus lægger Vægten lige saa fuldt paa den positive som paa den negative Side af Egenraadigheden. Prometheus er ikke blot Repræsentanten for Oppositionslysten, der ikke vil underordne sig under den Mægtigere; han er tillige Incarnationen af alt det hos Mennesket, der betinger positivt Fremskridt. I den store Replik 438—508 gives der en Oversigt over Alt, hvad menneskelig Kultur hidtil har opnaaet. Alt henføres her til Prometheus; charakteristisk sluttes med Ordene: βοαχεῖ δὲ μύϑῳ πάντα συλλήβδην μάϑε: πᾶσαι τέχναι βρότοισιν ἐκ ΠΙἊ.οομηϑέως — med tydelig Allusion til προμήϑεια (jvfr. 86: αὐτὸν γάρ σε δεῖ προμηϑέως; Ordet maa forresten vrides lidt fra sin egentlige Betydning for at komme til at svare rigtig til Tanken). Denne eiendommelige Nuance i Skildringen hos Æschylus Jaa vel nok tildels i selve Stoffet, om det end neppe er sandsynligt, at Sagnet paa den Maade tillagde Prometheus alle menneskelige Fremskridt. Men ogsaa Valget af dette Stof er enestaaende og høist mærkeligt. Prometheus er det eneste Æschyleiske Drama, der er bygget over den ellers saa ofte exemplificerede Tanke μηδὲν ἄγαν; og det gjør tillige mere end noget andet Indtryk af at være blevet til væsentlig for en Tankes Skyld. Æschylus har da opfattet selve den græske Levevisdoms Hovedsætning i et Omfang, hvori den finder Anvendelse ikke blot paa den for Grækerne eiendommelige liden-