162 A. B. Drachmann: Ogsaa Exemplerne af Agamemnon og Eumeniderne viser den samme Umiddelbarhed. Det er denne kostelige Naivetet, som man maa have vænnet sig til for ret at kunne forstaae og nyde Æschylus. Først naar man har skolet sig selv til trygt at følge den gamle Mester Bakke op og Bakke ned, sommetider i temmelig halsbrækkende Hop — først da læser man ham som han skal og maa læses. Det er ulige nemmere at trille henad den moderne Chaussee og kritisk rynke paa Næsen ad den gammeldags Befordring; men det er ogsaa ulige fattigere i Retning af sand Forstaaelse af, hvad der er at finde ad den Vei, Æschylus fulgte. Og det er da heller ikke overfor ham alene, at man maa anlægge sig denne Maade at see paa; det er i det Hele overfor den ældre Græcitet. Thi det er for en stor Del ud fra dennes fælles Eiendommelighed, at Æschylus’s mærkelige Naturel skal forklares. Denne Eiendommelighed er bekjendt nok. Det er den græske Objektivitet, saaledes som den almindelig er anerkjendt som Kriterium for den græske Aand i Tiden før Gjennembruddet i det 5te Aarhundredes Slutning. Sindet er vendt udad, ikke indad mod Subjektet; Selvkritik og Selvreflexion er lidet udviklede; den Enkelte er interesseret i at nyde eller erkjende eller paavirke Omverdenen, uden at spørge om sit eget Forhold til den. Hermed hænger sammen den plastiske Sans, Interessen for den reni udvortes Form og Formning, undertiden i Forbindelse med en vis Mangel paa Dybde og Indtrængen; ligesaa «die Lust zu fabuliren», som den viser sig baade hos Homer og Herodot. Denne Aandsretning mødes og blander sig hos Æschylus med et Naturel, der egentlig er den modsat, en alvorlig, dyb og selvstændig Reflexion, et kjæmpende og arbeidende Temperament. Men Mødet skeer i al Fredelighed; de to Modsætninger gjennemtrænger vel ikke ὁ hinanden og forenes, som hos Goethe, men de forliges og gaaer Side om Side, uden at nogensinde Modsætningen kommer til Bevidsthed. At dette kunde lade sig gjøre, lader sig kun forklare ud fra Æschylus’s eiendommelige Livsforhoid. Han blev den græske Tragedies Skaber, d. v. s. han fik lige fra sin Ungdom stillet sig en uhyre Opgave, paa hvis Løsning han