Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 A. B. Drachmann:
gjør, gaaer ikke desto mindre fuldstændig op i det, hvor han
behandler det. Derfor er hans Personer ikke typiske, som
Sophokles’s; de er individuelle, men uden andre individuelle
Træk end dem, Sagnet giver. Agamemnon, Orest,
Klytæmnestra — de er og udtrykker ikke Andet end netop det, der
umiddelbart følger af deres Plads i Overleveringen: Troias
Ødelægger, Mandens Morderske, Faderens Hævner. Æschylus
omformer heller ikke det Sagn han forefinder — d. v. s.
ikke bevidst, ikke mere end nødvendigt for at bringe det i
dramatisk Form. Hvor Sagnet leverer en bestemt Opfattelse,
dèr tager han ogsaa gjerne den med. Saaledes forudsætter
han uden videre Prometheus’s Skyld istedenfor at begrunde
den, og det skjønt den er et saadant Kardinalpunkt for ham ;
men den er ham en given Størrelse. Sagnet er for ham en
real Verden, given med Nødvendighed, ganske som den
virkelige ; og i denne Verden lever og virker han som Digter.
Der er heri en egen Art af Fromhed, en skjøn
Barnlighed og Umiddelbarhed, der afvæbner Kritiken. Hvad der
fremstilles hos Æschylus, det er; det har Virkelighedens hele
Selvfølgelighed — ikke paa Grund af en indre Nødvendighed,
men fordi det af Digteren opfattes som Realitet, ikke som
Phantasie. Men ved Siden af denne barnlige Naivetet gaaer
den modne Mands kraftige Reflexion. Forholdet sees overalt,
skjønnest maaskee i Prometheus. Ud af det gamle Sagn om
Ranet af Ilden og Straffen derfor groer hos Æschylus aldeles
organisk, efter det givne Anlæg og dog selvstændigt, et
Underværk af Tanke og Phantasie; det er og bliver det Samme
og dog noget helt Forskjelligt: intetsteds mærkes et Brud eller
en Modsigelse. Paa en noget anden Maade føres vi i Orestien
fra den ligefremmeste Fremstilling eller Omtale af
Begivenheder som Iphigeneias Ofring eller Troias Fald over i de
høieste Betragtninger over Menneskenes Vilkaar og Gudernes
Styrelse. Maaden, hvorpaa de indføres, tjener atter til at
forstærke Indtrykket af Foranledningens Realitet. Efter
Budskabet om Troias Fald bryder Choret ud: Διὸς πλαγὰν ἔχουσιν
εἰπεῖν" πάρεστί τοι τόδ᾽ ἐξιχνεῦσαι. Man forbauses over denne
Vending; men den er charakteristisk i sin sublime Naivetet:
saaledes akkurat kunde Æschylus have sagt, hvis han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 15:33:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r2/0176.html