Æschylus’s Dramaturgie. 165 faaet Budskabet om Slaget ved Salamis og ikke selv havde været med. Af denne Blanding af naiv Hengivelse og energisk Stræben udspringer den store Friskhed og Originalitet i Æschylus’s Produktion. Det græske Drama er hos ham endnu fuldt af Ansatser, af udviklingsdygtige Skud i alle Retninger — en Rigdom, som hans mindre uregjerlige Efterfølger omhyggelig kapper bort, forat den unge Plante kan udvikle sig desto stærkere i een Retning. Æschylus forsøger sig i Gudetragedien, i det historiske Drama, ja skriver endog et rent Leilighedsskuespil til Hierons nye By. Som ingen Opgave er ham for stor, saaledes forsmaaer han heller ikke det Ringe; hans Satyrdramaer var berømte. 1 de opbevarede Dramaer træder hans Selvstændighed og Umiddelbarhed En hvert Øieblik imøde. Man veed aldrig, hvad han kan falde paa at sige og gjøre, førend man har seet det. Ofte slaaer han derved Læseren som saa moderne i Tankegang og Form, at man kun ligesom nødtvungent bekvemmer sig til at troe, at han virkelig har ment det han siger. Saaledes anvender han overfor Agamemnon den Tanke: τῶν πολυκτόνων οὐκ ἄσκοποι Yeot. Sagen er sikker; disse Ord kommer som den konsekvente Afslutning paa en lang og i sin Helhed høist mærkelig Udvikling (Ag. 412—-42). Det er ganske vist en uantik Idee (om den end hos Æschylus tilsættes med nogle særdeles antike Nemesisbetragtninger); men istedenfor, som Richter, at blive sittlich entrüstet derover (hvor mærkeligt hos en moderne Kritiker!), saa skulde man dog hellere see, hvor ¢harakteristisk det er for Æschylus, at noget Saadant overhovedet kan falde ham ind, og endnu mere, at han, naar det er faldet ham ind, kan sige det som om det var den naturligste Ting af Verden. Af den Slags Ting kunde der nævnes mange; her kun eet Exempel til af mere almen Interesse. Hvor Æschylus kommer ind paa det Erotiske, hvad han i de opbevarede Dramaer sjelden gjør, aabenbarer han et forunderligt Kjætteri, som det synes i al Uskyldighed. Det hedder om Menelaos i Anledning af Helenas Bortførelse: πόϑῳ δ᾽ ὑπερποντίας φάσμα δόξει δόμων ἀνάσσειν. εὐμόρφων δὲ κολοσσῶν ἔχϑεται χάρις ἀνδρί, ὀμμάτων δ᾽ ἐν ἀχηνίαις ἔορει πᾶσ᾽ ᾿Αφροδίτα. ὀνειρόφαντοι δὲ πενϑήμονες πάρεισι δόξαι φέρουσαι