- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Andet bind /
167

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Æschylus’s Dramaturgie. 167 εἶ γάρ τιν᾽ ἕστιοῦχον ὄψομαι μόνον, μίαν παρείρας πλεκτάνην χειμάρροον στέγην πυρώσω καὶ κατανϑοακώσομαι. γῦν δ᾽ οὐ κέκραγά πω τὸ γενναῖον μέλος. Vi beundrer den vældige Kraft i denne Selvskildring af Boreas, og ikke mindst den sidste Linie, hvor det dagligdags, grovkornede Udtryk med eet af Æschylus’s lykkeligste Greb er anvendt for at forstærke Virkningen og udpræge Charakteren: den gamle Kritiker anfører kun Stedet for at dadle det. Shakespeare vilde sikkert ikke i Oldtiden have faaet en mildere Dom; og Æschylus’s Slægtskab med ham og med den moderne Aand i det Hele er netop i et Sted som dette umiskjendeligt. Med disse og lignende Grundtræk i Æschylus’s Væsen og dets Ytringsform maa man være fortrolig, førend man kan gaae over til en Bestemmelse af, hvad han har udrettet som Dramatiker, eller til en Redegjørelse for hans Livsbetragtning. Hertil hører bl. a. en Gjennemgang af samtlige Stykker i Lighed med Richters. Den kan ikke foretages her; men hvis den foretoges paa et saadant Grundlag, vilde den blive temmelig forskjellig fra Richters. Der maatte lægges mere Vægt paa, hvad Æschylus har bragt ud af det Givne, og hvad han efter Forholdenes Natur har vilet bringe ud deraf, og mindre paa, hvad der umiddelbart tilfredsstiller de moderne Fordringer til et Drama; og det maatte forsøges at samle de Synspunkter, der af Digteren fremhæves som afgjørende overfor Stoffet, til et sammenhængende Billede, der naturligvis ikke behøver at være frit for Modsigelser, men hvori der dog maa findes den samme Art af Enhed som i enhver betydelig Personlighed. Dog maa det overfor Æschylus, som overfor de Fleste af de Gamle, ikke glemmes, at hans Betydning ikke ligefrem lader sig maale efter Betydningen af Tankeindholdet i hans Produktion. Æschylus havde ganske vist Adskilligt at sige Verden; men det Vigtigste er dog ikke, hvad han havde at sige den, men hvad han havde at vise den. Fastholder man ikke det der for ham og hans Samtid var det Centrale: selve Udviklingen af den nye Digtart med alle de dertil knyttede praktiske Opgaver, saa faaer man ikke hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 15:33:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r2/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free