- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Andet bind /
180

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180 H.G. Zeuthen: Anm. af Cantor, Geschichte d. Mathematik. som hans egne, og nye Modstandere kunne hos ham selv finde en rigtig Redegjørelse ogsaa for de Fakta, som føre dem til afvigende Anskuelser. Til Bogens store Brugbarhed som Haandbog bidrager ogsaa Cantors Frygt for at «læse noget ind i en Forfatter». Naar Cantor siger, at et Resultat er at finde hos den og den, kan man sikkert vide, ikke blot at dette er Tilfældet, men ogsaa at det fremtræder i en Skikkelse, hvis fulde Overensstemmelse med den moderne Gjengivelse ikke lader Skygge af Tvivl. Dette Fortrin hænger imidlertid sammen med en svag Side, der især gjælder Bogen opfattet som Lærebog eller Forelæsninger. Det er Forfatterens Mangel paa virkelig Indtrængen i de síore mathematiske Forfatteres Tanker og Betragtningsmaader. Vel kan han ogsaa for disses Vedkommende opregne bestemte, i Nutiden kjendte Resultater, som først optræde hos dem; men de Opfattelser, som ikke saaledes kunne indregistreres i Nutidens Skema, og som netop derfor fortjene at kjendes af Nutiden, de Tanker, der, fordi man ikke havde Nutidens Hjælpemidler, maa optræde i en fremmed Skikkelse, blive ofte fuldstændig borte for ham og dermed den Indflydelse, de have haft paa den følgende Udvikling. Ja han har endog saa lidt Interesse for dem, at han i sin Tid skrev et større Arbejde om Euklid og hans Aarhundrede, førend han selv havde gjort direkte Bekjendtskab med Apollonios’ opbevarede Hovedværk. Senere er han heller ikke trængt dybere ind i Forstaaelsen af dettes storartede Indhold, end at han S. 325 i den anmeldte Bog mener, at de 4 første Bøger lige netop skulde bringe det nødvendige til at løse det deliske Problem, den Opgave, hvortil Keglesnitslærens tidligste Optræden hos Grækerne var knyttet. Inter Under, at han da forbavses over de iøjnefaldende store Resultater, som strax efter naas i 5te Bog. Det bør dog indrømmes, at et virkelig indgaaende Studium af de store Forfattere fra Oldtiden (og senere tra Begyndelsen af den nyere Tid) er meget besværligt og ikke vilde have levnet Cantor tilstrækkelig Tid til sine mere historiske Undersøgelser, og at han derfor kan have gjort fuldkommen Ret i at overlade det til andre. Vor Anmeldelse bør imidlertid ogsaa sige, hvad man ἐκκο skal søge i hans Bog. Ved den foreliggende anden Udgave har nærværende Anmelder (der ikke selv først havde tilbudt at anmelde Bogen) en særlig Anledning til at komme tilbage til denne Mangel. Jeg har nemlig i mit Skrift om Keglesnitslæren i Oldtiden dels paavist, at den var tilstede i første Udgave, dels gjort mit Bedste for at udfylde den. Jeg forstaar nu godt, at Forfatteren, hvem den nye Udgave har afbrudt i Arbejdet med det store Værks Fortsættelse, hverken har fundet Lejlighed til at følge eller imødegaa mine Indvendinger. For at tage Stilling til dem maatte han have haft Tid til et nyt og indgaaende Studium af de gamle Forfattere, og en-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 15:33:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r2/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free