Axel Olrik: Anm. af Uppsalastudier, tillegnade Sophus Bugge. 69 Festskriftets indhold omfatter i langt overvejende grad den nordiske filologi. Og indenfor denne ledes opmærksomheden særlig mod et fag, der hidtil ikke har været stærkt dyrket ved det svenske universitet, studiet af mytologi og sagndigtning. Först og fremmest fæster opmærksomheden sig ved A. ΝΟΒΡΕΝ 5 Mytiska bestånddelar i Ynglingatal. Under form af en udførlig kommentar til det förste stykke af Tjodolvs digt fremtræder den opfattelse, at de förste slægtled af den norske digters Upsala-æt er misforståede gudemyter: Fjolnir, der «fængsles» af mjødkarrets vind- løse vove, opfattes som Fjolnir — ©Oðinn, der berusede sig i Suttungs-mjøden; selve navnet Fjolnir («gemmeren») skal stamme fra denne myte (jf. Fjalarr «gemmeren» — Suttungr). Kong Svegðir, der slugtes af bjærget, opfattes med nogle hskrr. som Sveigðir, og i kraft af dette navn («den böjende» 9: «synkende») göres han til den nedgående sol, der sluges af Sọkmímirs (9: Suttungs) bjærg; som sådan er da Sveigðir et særligt navn for solguden Freyr. Vanlandi («Vanernes landsmand» 9: Freyr) opfattes som = sönnen Vísburr («den vise sön» nml. af Njorðr) og atter — sönnesönnen Agne; de strofer om dem, hvorefter nr. 1 'blev pint ihjel af en mare, nr. 2 blev brændt, og nr. 3 blev hængt af sin egen hustru Skjolf i et guldhalsbånd, opfattes som omhandlende en og samme solgudmyte, der desuden er den samme som myterne om Vane-guderne: «Solguden (Skirner, Suipdagr, Freyr, Vanlande, Vísburr) lyckas döda en av vinterns vilda makter (tjölden Froste äller nordanstårmen þiaze, Bele), men förmäler sig med en annan av dem (nårrsjenet Gerðr, Menglọð, Skiọlf, äller det glänsande snötäcket Drífa, äller nordanvinden Skaðe), vilket dåck icke kan sje, utan at han åt dem avstår sina gyllene attribut (solstrålen, svärdet, äller strålkransen, gullmen), något som naturligtvis innebär hans egen död.» Endelig i Yngl.s 6te kongestrofe gör N. Dómarr til fællesnavn og Yngvi til egennavn, således at vi her får kvadets ellers tabte begyndelse om Ynglingeættens stamfader; hertil slutter sig en redegörelse for. hvorledes tre begreber er forenede: 1) Ynguna[r]-freyr ə: 'Ingvefolkets hersker (fællesnavn), 2) Yngvi, samme folks stamfader, 3) guden Freyr. | I en efterskrift til sin afhandling lover N. en vidtløftigere fremstilling, der bl. a. skal omfatte hele Ynglingatal. Og en sådan trænger læseren også til. Undersøgelsen indeholder så mange brud med overleverede opfattelser i grundsætningerne for skjaldedigtningens forståelse og i den mytologiske sammenhæng, at man trænger til at se de nye standpunkter i hele deres omfang for at forstå dem. En vejledning i mytologisk henseende er N.s foredrag Fornnordisk religion; mytologi och teologi (Nyt sv. tidskr.), hvis indhold ħer desværre ikke er plads til at gengive, med dets udvikling/af lvorledes naturguder og naturmyter fæstner sig til poesi.og systematiseres til teologi.