Uppsalastudier, tillegnade Sophus Bugge. 71 om solen, der bjærgtages, dette er ellers ukendt. Endvidere: ifølge en meget udbredt nordisk forestilling bliver dværgene til sten, når de ser solen; ifølge N. står en dværg udenfor hulen og lokker den nedgående sol ind til sig; disse to forestillinger skal trives så godt sammen, at de bægge findes i samme digt (Alvíssmál)! Dette enkelte afsnit vil give læseren en forestilling om den metode, der går gennem N.s afhandling, også om dens svagheder. Desværre får jeg ikke givet forestilling om dens rigdom på interessante undersøgelser til de enkelte ords og udtryks forstäelse. Heller ikke som mytologisk teori vil vi være færdig med den; der findes f. eks. en sådan klar og ædruelig udnyttelse af kilderne som undersøgelsen af forholdet mellem Yngvi og Freyr; Yngl.s sælsomme kongesagn kræver stadig at forstås, og N.s gætning om gudemyter er trods alt den rimeligste hypotese; hele den nordiske mytologi venter på at dens udviklingshistorie fremdrages. Med stor interesse imødeser vi prof. N.s udførligere behandling; men jeg kan ikke andet end ønske ham at arbejde mere med de virkelig foreliggende myter. I et vist slægtskabsforhold til Noreens afhandling stâr ErLıs WADsTEIN’s Alfer ock älvor, en språkligt-mytologisk undersökning, interessant både ved sine vidtrækkende resultater og ved sin metode: W. bortser foreløbig fra alt mytisk indhold og udvinder sine resultater af et rent sprogligt, nærmere bestemt et rent leksikalsk stof. Han påviser en rod a/f- i 11 forskellige betydninger i de germanske sprog og genfinder alle disse betydninger i et större eller mindre antal af de indoeuropæiske sprog; altså har stamsproget haft alle de betydninger, og ud af disse må den egenlige betydning af a/f- udledes også som navn på mytiske væsner. W.s betydninger er følgende: 1) mytisk væsen, 2) kriger, 3) dåre, 4) flod, 5) klar, strålende, 6) hvid, lys, 7) hudplet eller udslet, 8) ekskrement, 9) mel, 10) jordart, 11) bjærg; som grundbetydning sættes «strålende», og deraf afledes de enkelte betydninger f. eks. 2) strålende — ildagtig — . djærv — kriger; 3) vild — afsindig; 11) lys — lysegrå — bjærg. — Efter denne indledning følger afhandlingens andet afsnit, det mytologiske; det går ud på, at alfeforestillingerne udvikledes og ` omdannedes, idet alle de andre ordbetydninger påvirkes af og selv påvirker alfeforestillingerne. Et ord som n. e/vblåst skal egenlig betyde «hvid blæsesygdom» og först senere være bleven opfattet som den sygdom, alferne indblæser; plantenavne med e/vskal egenlig betyde «hvid» og först senere være satte i forbindelse med alferne og .have fået tryllemagt; ä/vale/ skal egenlig betyde elvens plasken og senere være misforstået som alfernes dans eller alfernes spil, hvorved -der da opstod bl. a. forestillingen om en spillende ä/v eller sírömkarl; dette sidste ord er selv en misforstået «översättning» af ordet ä/v, alf, påvirket af älv = flod,