74 Dines Andersen: Anm. af LunneRrEns Namnforskning, Tamus Anm. till Östgöta lagen 0g SCHAGERSTRÖÜM’s Läksikaliska notiser er bidragene til svensk sprog; hertil kommer ΤΙΝ Värsifikation i Gulatingslagen. Derimod antyder ΓΤΡῈΝ (Smärre sprákhist. bidr.), JosĦansson (Femininbildn. i Sskr.) og PERSSON (ἀμαυρός) ydergrænserne af det sprogområde, hvor Sophus Bugge har gjort sit navn kendt. Om jeg i [ἃ ord skal udtale mit indtryk af hele festskriftet, må det være i den sætning, at Bugges ånd har hvilet over dets forfattere, og at de har gjort både den store filolog og deres eget universitet ære med det. Axel Olrik. Kr. Mikkelsen: Dansk Sproglære, med sproghistoriske Tillæg. Haandbog for Lærere og Viderekomne. Udg. paa Foranstaltning og med Understøttelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsnet. 1.—5. Hefte. Kbhvn. 1893—94, Lehmann ἃ Stage. VIJI -| 466 5. Forfatteren har med denne Bog ment at ville afhjælpe Trangen til en større Haandbog i den danske Sproglære, og det maa ogsaa indrømmes, at der i lange Tider har været savnet en saadan. Dette Savn har været følt ikke blot af Skolemænd, men af de fleste herhjemme, som har Interesse for Sprogstudier. Uagtet der i Løbet af de sidste 100 Aar er udkommen en hel Hærskare af danske Grammatiker, er vi dog næppe naaet et Haarsbred videre mod Maalet: en paa historisk Grundlag og med videnskabelig Metode gennemført Fremstilling, som kunde danne en paalidelig Grundvold for Undervisningen. De Lærere, som har været gennemtrængt af Aanden fra Madvigs grammatiske System, har vel ved Undervisningen nærmest holdt sig til dette og overført Sprogbetragtningen derfra.paa Modersmaalet. Men udenfor denne Kreds har der i Tidens Løb de fleste Steder (som Seminarier, Realskoler, højere Pigeskoler) uddannet sig mer eller mindre forskellige Systemer, og det man her er naaet til, er ikke egentlig en virkelig grammatisk Behandling af Modersmaalet, men meget mere en gold Terminologi, gennem hvilken der søges indtærpet saa mange Benævnelser for grammatiske Fænomener som muligt. Og saa har man ved Siden heraf haft det evindelige Retskrivningskævl, der snarere er taget til, efterat man ved administrativ Indgriben har søgt at give en fast Norm. Det videnskabelige Studium af det danske Sprog og dets Historie har saaledes kun efterladt sig Spor i nogle enkelte Monografier og mindre Bidrag hist og her, og for flere Afsnit af Sprogets Udvikling er der slet intet præsteret. Man kan derfor forstaa, hvor vanskelig og omfattende en Opgave