Kr. Mikkelsen, Dansk Sproglære. 75 det er at levere en tilfredsstillende videnskabelig dansk Sproglære, og at mange, der vel har gjort Studier, har nølet med Forsøget. Det fortjener derfor virkelig Paaskønnelse og stor Tak, at Hr. Mikkelsen har vovet dette Forsøg. Sely om der herved ikke er naaet alt, hvad man kunde ønske, saa er der dog i hans Bog samlet et saa stort Materiale af Iagttagelser, at vi derved er ført midt ind i det meste af det, som det drejer sig om at faa oplyst. Denne Bog fortjener at bemærkes og bruges af enhver, der giver sig af med dansk Sprog, og det er at ønske, at det gode Exempel, som Hr. Mikkelsen har givet, maa blive en Spore for mange til at arbejde videre. Det vilde i denne Henseende have været heldigt, om Hr. M. i sin Bog var traadt lidt mere personlig frem. Man ser kun Forf.’s System, men skimter næppe ham selv og hans Ræsonnementer. Man mærker sjelden de Punkter, hvor han har været i Tvivl, hvor hans Undersøgelser ikke har været dybtgaaende nok, eller hvor han har følt, at der endnu var meget at gøre. I det følgende vil jeg nu gøre nogle Bemærkninger baade til de forskellige Sider af Fremstillingen og til Opfattelsen af enkelte Punkter. Hvad jeg har at føje til det Materiale, som Forf. har samlet, er kun lidt og mindre væsentligt. Med Hensyn til Bogens Indretning i Almindelighed er der desværre en Del at anke over. Som Haandbog burde den være praktisk og overskuelig indrettet, saa at den var let at finde sig til rette i; men det kan den langtfra roses for at være: Der savnes saaledes baade Sag- og Ordregister; man har kun Kapitel-Overskrifterne at gaa efter, naar man vil finde en bestemt Ting. Paragraf-Inddelingen er ligeledes meget uheldig, idet Paragrafferne gennemgaaende falder helt sammen med Kapitel-Inddelingen. Det kan saaledes hænde, at en enkelt § strækker sig ud over mange Sider med en Mængde Underafdelinger, betegnede med Romertal, arabiske Tal, store og smaa Bogstaver, græske Bogstaver 0. s. v. som Mærker, og indenfor samme § falder der ofte flere Rækker ať Anmærkninger. Bogen er derfor meget vanskelig baade at citere og finde Citater i. Desuden er Stoffet ingenlunde altid -saaledes ordnet, at det mindst vigtige er henvist til Anm. I typografisk Henseende er Bogen heller intet Mesterværk. Anmærkningerne, hvortil der ganske vist er brugt mindre Typer, indtager ` den samme Kolumne-Bredde som Hovedtexten, og den lange Trykfejlsliste skæmmer ogsaa Bogen meget. Med Glæde lægger man dog Mærke til det typografiske Fremskridt S. 323, hvor Tallene, der bruges ved Inddelingen,- begynder at blive trykt med fede Typer. Forf. siger i Fortalen, at han har søgt at samle alt det Stof, som foreligger trykt; hvorfor har han forholdt sine Læsere en Liste over dette eller i det mindste det vigtigste? Det kunde være givet paa ‘faa Sider. Bedre havde det vistnok været, om Forf. hertil havde benyttet Noter under Texten paa de paagældende Steder. Maaske vilde dette i Forbindelse med Registre have for-