76 Dines Andersen: Anm. af øget Bogens Volumen en Del; dog dette kunde der være raadet Bod paa paa forskellige andre Omraader, som det vil forstaas af de følgende Indvendinger. Forf. har forøvrigt, foruden den trykte Litteratur, benyttet personlig Bistand; det maa siges til hans Ros, at han her har været heldig i sit Valg. Da Forf. selvfølgelig ikke har været i Stand til at give en Fremstilling af Sproget, der paa alle Punkter var baseret paa sproghistoriske Undersøgelser af Litteraturen i alle dens Perioder, har han ment at kunne afhjælpe dette ved en Række sproghistoriske Tillæg, som er føjede til de enkelte Afsnit af Lydlære, Orddannelseslære og Formlære. Disse Tillæg indeholder mest korte Oversigter over Forholdet mellem Dansk og Oldnordisk og kan vel gøre en Del Gavn. For Formlærens og vel ogsaa for Orddannelseslærens Vedkommende kunde dette Stof lige saa let være optaget i Texten. Dette vilde have sparet Plads og ogsaa været bekvemmere. Herved kunde da ogsaa adskilligt overflødigt været fjernet, især fra Tillæggene i Formlæren, f. Ex. Opramsning af Ord og Ordformer fra Oldn., som ikke mere findes i Dansk. Forøvrigt er ikke alt det sproghistoriske Stof henvist til Tillæggene, mange historiske Bemærkninger findes i Texten, ligesom ogsaa Syntaxen paa mange Punkter indeholder Sammenligninger med ældre Sprogbrug. Som Indledning til Bogen er der givet et kort og brugbart Omrids af Sproghistorien i Alm. (det danske Sprogs Afstamning og dets Udvikling gennem Tidernę); men foruden dette finder man ved mange Kapitler mindre Indledninger af almindeligt sprogvidenskabeligt Indhold. Paa dette Omraade har Forf. derimod langtfra været heldig; for det første er her Fremstillingen ikke sjelden uklar, og dernæst er Grænsen for, hvad der med Rimelighed burde medtages, undertiden draget noget mærkelig. De i disse Indledninger indeholdte Oplysninger er sagtens bestemte for Lærere med mindre fuldkommen sproglig Uddannelse; det ser derfor noget underligt ud, naar f. Ex. Forf. giver en saadan Indledning ved Afsnittet om Substantivernes Køn, medens der savnes en lignende ved Afsn. om den bestemte og ubestemte Artikel. I Læren om Koønnet gaar Forf. helt tilbage til det glottogoniske Omraade, men Udviklingen af Artiklen, der dog for de fleste Sprogs Vedkômmede ligger indenfor det historiske Omraade, taler han ikke om. Den ukyndige Læser kunde let faa det Indtryk, at Brugen af bestemt og ubestemt Artikel har hørt hjemme i vort og andre beslægtede Sprog fra Urtiden af. Inden jeg gaar over til Omtale af Enkeltheder, maa jeg gøre et Par Bemærkninger om Forfatterens Terminologi. Jeg sympatiserer ingenlunde med dem, der helt vil afskaffe de fremmede Termini, særlig for Ordklasser og Ordformer. Jeg anser det absolut for heldigst (og ikke mindst med Hensyn til den rent pædagogiske Side af Sagen), at man har saa mange Termini som muligt, der