78 Dines Andersen: Anm. af er en naturligere Benævnelse og bruges af de fleste. S. 4 er Udtrykket «stærk og svag Bøjning saavel af Navneord som af Tillægsord» uheldigt; disse to Ting kan ikke sammenstilles. Lydlæren er i § 10 indledt med en højst uheldig Passus, der helt burde udgaa. Man skulde efter den tro, at Sproget bestod. før man fandt paa at tale. Om Vokalerne siges, at de kaldes Selvlyd, fordi de kan udtales uden Forbindelse med andre Lyd. Det kan jo som bekendt enhver Lyd, ogsaa Konsonanter; men der er den Forskel, at disse sidste ikke danner Stavelser alene, og i de Tilfælde, hvor de gør det, maa de henregnes til Vokalerne. Ved Beskrivelsen af de enkelte Lyd kunde Beskrivelsen af Stødtonens Dannelse være medtaget. Der kunde da være indført en Betegnelse for den til Brug ved Forklaringen af Udtalen i det følgende. Men paa en Udtalebetegnelse gør Forf. end ikke det det svageste Forsøg. I mange Tilfælde kan man ikke se, hvorledes Forf. mener, at et Ord udtales; man kan derfor heller ikke kontrollere, om han har opfattet Udtalen rigtig. Man sammenligne blot Forf.’s Fremstilling med den lille danske Lydlære, som findes i en nylig udkommen Bog: J. V. Lindgren, Dansk og Norsk Grammatik. Sthlm. 1894. Foøleligst er denne Mangel paa saadanne Steder, hvor der nævnes Undtagelser fra en nærmere beskreven Udtale, uden at Udtalen af selve Undtagelserne beskrives, f. Ex. S. 29 øverst (Beg, Rug, Slag). Deter ikke altid klart at se, hvad Forf. mener med «daglig Tale»; saaledes siges S. 30, at «drone» er daglig Udtale af «drukne». Det er en Mangel, at det rette Forhold med Udtalen af p, ἐ, Æ i Indlyd og Udlyd ikke strax er fremstillet; deraf kommer det, at Forf. S. 30 Till. siger, at oldn. ἐ er bevaret i «sætte» (setja). Det passer kun for Ordets skrevne Form. Det samme gælder om Part. paa -et; her er dobbelt Udtale, som der ikke er gjort opmærksom paa. Da Udtalebetegnelse mangler, forvirres man stadig derved, at der snart tales om den skrevne, snart om den udtalte Form, uden at det let falder i Øjnene, hvilken der menes. Paafaldende er Forklaringen af 7) S. 33, hvor / siges at være «smeltet sammen» med t i «sætte» (setja), men «bortfaldet» i «sidde» (sitja) og «tæmme» (temja). Overskriften til § 21 passer egentlig ikke til Indholdet, idet der ogsaa udførlig gives Regler for, i hvilke Ord*Lyden skrives med sit eget Tegn. 1 Lydlæren havde det’ forøvrigt været nok med nogle faa Exx. at vise den Vaklen, der finder Sted i Skriften. De lange Lister til Vejledning ved Ordenes Skrivemaade burde hellere have Plads i et særligt Tillæg om Retskrivningen. Retskrivningsregler stilles ogsaa flere Steder jævnsides med Regler for Udtalen, f. Ex. S. 42. III a—-c. Om Forf.’s Opfattelse af, hvad der er den normale Udtale af de enkelte Ord. kunde der hist og her rejses Tvivl, f. Ex. S. 42, 1 og 3 Anm. — § 23 har til Overskrift «Lyd, der betegnes ved Fordobling af Lydtegnet». Det er, som det ogsaa fremgaar af Fremstillingen,