112 Kr. Sandfeld Jensen: som parallel kurdisk min devet zānem, tu devet zānit, au devet zānit jeg, du, han vil vide, hvor devet betyder ‘vult’; ligeledes kan tænkes paa magy. voltam vala, voltál vala, volt vala jeg du, han havde været, hvor va/a betyder «han var» og er føjet til perfektsformerne. Lignende former findes i zigeunersproget (Mikl. Ueber die Mundarten u. Wanderungen der Z. II 34). At her imidlertid skulde foreligge en analogidannelse efter tredje person, har jeg ondt ved at tænke mig. Den vilde være uden exempel i de paagældende sprog, og desuden maatte man saa vente, at den generaliserede form ogsaa fandtes udenfor disse forbindelser. Der maa ligge noget andet til grund. Ser man hen til albanesisk, viser det sig, at do etymologisk svarer til lat. debet, der. i alb. baade betyder «ville» og «burde», hvilket ogsaa er tilfældet med ngr. ϑέλει. Man kan derfor maaske antage, at do tse kem egenlig har betydningen «il faut que j'aie», og det er da let forstaaeligt, at do, ϑέλει, ϑὰ, va og Ste er uforandrede i alle personer i disse udtryk; bevægelsen maa da tænkes udgaaet fra albanesisk, hvilket ogsaa andet tyder ρα}. Men bevidstheden om dette forhold er naturligvis svunden, og derfor finder man former som rum. eu va să am jeg vil have, i analogi med eu voiž sà am. 1 en nygræsk form som ϑὰ νὰ κάμω, som Miklosich anfører, er vá af samme grund indsat i analogi med andre tilfælde af modalverbum -| νὰ -+ konj.” Sml. bulg. vij trêbova (3 pers.) da imate I skal have. Hermed er vi imidlertid ikke færdige med futurumsdannelsen. I den sydlige del af det aromuniske omraade findes va cînt, altsaa med konjunktionen udeladt. Weigand mener (Vlacho-Meglen s. 41), at det beror paa indflydelse af ngr. ϑὰ κάμω o. 1., hvortil Meyer-Lübke slutter sig (Gram. der rom. Spr. II § 112). Hertil maa føjes, at konjunktionen ogsaa er udeladt ide bulgarske futurumsdannelser: śte bada for šte da bădă. Endvidere bemærker W, samme sted, at i albanesisk (omkr. Elbassan) kan ἔξ (eller blot £) falde bort foran en konsonant og maa falde bort foran en dental. Herved opstaar former som do fel jeg vil aabne, for do te tšel, do jem jeg vil være, for do ἐξ jem; va 1 Sml. magyarisk kell várnom, várnod, várnia o.s.v. jeg, du, han maa vente; várnom o.s.v. er her infinitiver med personendelser. ? Det bør tilføjes, at alb. og ngr. danner en konditionalis paa den nys beskrevne maade: do ts kešs jeg vilde have, ϑὰ ἔγραφα jeg vilde skrive. I ngr. kan ogsaa ἤϑελε anvendes som Úd: ἤϑελε βαστάσω.