Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Kr. Sandfeld Jensen:
som parallel kurdisk min devet zānem, tu devet zānit, au devet
zānit jeg, du, han vil vide, hvor devet betyder ‘vult’; ligeledes
kan tænkes paa magy. voltam vala, voltál vala, volt vala jeg
du, han havde været, hvor va/a betyder «han var» og er føjet
til perfektsformerne. Lignende former findes i zigeunersproget
(Mikl. Ueber die Mundarten u. Wanderungen der Z. II 34). At her
imidlertid skulde foreligge en analogidannelse efter tredje person,
har jeg ondt ved at tænke mig. Den vilde være uden exempel
i de paagældende sprog, og desuden maatte man saa vente, at
den generaliserede form ogsaa fandtes udenfor disse forbindelser.
Der maa ligge noget andet til grund. Ser man hen til albanesisk,
viser det sig, at do etymologisk svarer til lat. debet, der. i alb.
baade betyder «ville» og «burde», hvilket ogsaa er tilfældet med
ngr. ϑέλει. Man kan derfor maaske antage, at do tse kem
egenlig har betydningen «il faut que j'aie», og det er da let
forstaaeligt, at do, ϑέλει, ϑὰ, va og Ste er uforandrede i alle
personer i disse udtryk; bevægelsen maa da tænkes udgaaet fra
albanesisk, hvilket ogsaa andet tyder ρα}. Men bevidstheden
om dette forhold er naturligvis svunden, og derfor finder man
former som rum. eu va să am jeg vil have, i analogi med eu
voiž sà am. 1 en nygræsk form som ϑὰ νὰ κάμω, som
Miklosich anfører, er vá af samme grund indsat i analogi med andre
tilfælde af modalverbum -| νὰ -+ konj.” Sml. bulg. vij trêbova
(3 pers.) da imate I skal have.
Hermed er vi imidlertid ikke færdige med futurumsdannelsen.
I den sydlige del af det aromuniske omraade findes va cînt,
altsaa med konjunktionen udeladt. Weigand mener (Vlacho-Meglen
s. 41), at det beror paa indflydelse af ngr. ϑὰ κάμω o. 1., hvortil
Meyer-Lübke slutter sig (Gram. der rom. Spr. II § 112). Hertil
maa føjes, at konjunktionen ogsaa er udeladt ide bulgarske
futurumsdannelser: śte bada for šte da bădă. Endvidere
bemærker W, samme sted, at i albanesisk (omkr. Elbassan) kan ἔξ
(eller blot £) falde bort foran en konsonant og maa falde bort
foran en dental. Herved opstaar former som do fel jeg vil
aabne, for do te tšel, do jem jeg vil være, for do ἐξ jem; va
1 Sml. magyarisk kell várnom, várnod, várnia o.s.v. jeg, du, han
maa vente; várnom o.s.v. er her infinitiver med personendelser.
? Det bør tilføjes, at alb. og ngr. danner en konditionalis paa den
nys beskrevne maade: do ts kešs jeg vilde have, ϑὰ ἔγραφα jeg vilde
skrive. I ngr. kan ogsaa ἤϑελε anvendes som Úd: ἤϑελε βαστάσω.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 16:02:49 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r3/0122.html