Rumænsk og albanesisk. 119 nominer i reglen staar efter substantivet i albanesisk og rumænsk, medens de i bulgarsk altid staar foran: rum. unchiul mieu, cartea mea min bog; alb. šoku im min fælle, puna jote dit arbejde; substantivet har altsaa den bestemte artikel, som i norsk og svensk «barnet mit» o. s. v. Bulgarsk afviger betydeligt fra rumænsk og albanesisk med hensyn til de possessive pronominer: moj moliv min blyant, toj e moj prijátel han er min ven; knigătă e mojăt bogen er min; dativerne mi, ti, mu, 1, ni, οἱ, im staar dog efter substantivet, naar de fungerer som possessive pronominer: /Æóněí mi min hest; dog hedder det bélyät mi kon min hvide hest. Som i de øvrige romanske sprog foregaar komparationen i rumænsk ved hjælp af partikler. Men medens enkelte latinske komparativer har holdt sig i disse, har rumænsk opgivet dem alle med undtagelse af magis > maï, der netop anvendes i gradbøjningen: mare stor, komp. maï mare, sup. cel maï mare. 1 albanesisk er gradbøjningen aldeles tilsvarende, selv den samme partikel anvendes: mē (geg. mā) < magis; superlativ udtrykkes ved tilføjelse af den efterhængte artikel: 7-bðukurs smuk — mē i-bukure — mē i-bukuri. I bulgarsk dannes komparativ ved tilføjelse af po, superlativ ved tilføjelse af naj: dobăr god — po dobăr — naj dobăr. Sammenligningsordet «end» kan i disse sprog gengives ved det ord, der ellers betyder «af», svarende til italiænsk di i en sætning som egli è più ricco di su fratello, f. ex. alb. sste mē i-mire nga une han er bedre end jeg; bulg. as săm pó-jak ot nego jeg er stærkere end han; serb. δοίζα 76 mršava pogodba od pretile pravde et magert forlig er bedre end en fed proces; rum. este maï avut de el han er rigere end han; ngr. αὐτὸς εἶναι πλουσιώτερος ἀπὸ τὸν ἀδελφόν. Det almindelige sammenligningsord i rumænsk er for resten de cît «end som»; sml. bulg. ot Æolkoto, ds.; i dialekterne findes ca. Rumænsk har ikke faaet den i de andre romanske sprog -almindelige adverbialendelse -mente, men ethvert adjektiv kan som paa tysk fungere som adverbium: privighetoarea cîntă frumos nattergalen synger smukt. Meyer-Lübke ser (Grundriss I 374) heri et bevis for, at anvendelsen af -menie er af en forholdsvis sen oprindelse i de romanske sprog; dette kan vel være tvivlsomt, da -mente ellers er saa udbredt, og i hvert fald maa det noteres, at albanesisk kender den samme fremgangsmaade: i-mirs god — mire godt, vel. En undtagelse danner dog paa rumænsk adjektiverne paa -esc, der danner adverbier paa -e: romînesc rumænsk