Rumænsk og albanesisk. 19: W Hvad nu Gasters hypotese angaar, maa det først og fremmest bemærkes, at den er overordenlig slet begrundet, ikke at tale om, at der ikke anføres et eneste bevis til støtte for den, hvilket ganske vist ogsaa vil være vanskeligt. Side 407 hedder det: Neben grossen Ähnlichkeiten im Lautcharakter u. dgl. weist eine Vergleichung beider Sprachen [0: albanesisk og rumænskj auch nicht zu übersehende erhebliche Verschiedenheiten auf, welche die Frage noch mehr komplizieren und uns zwingen für beide sowohl als auch für die anderen Sprachen der Balkanhalbinsel, welche mit ihnen übereinstimmen, eine allen gemeinsame, ihrem Ursprunge nach ganz verschiedene turanische Quelle anzunehmen. Paa denne mærkværdige logik begrundes altsaa hypotesen. Side 409 hedder det endvidere som en slags grund: Diese Sprache [det trakiske grundsprog] hätte bei Slaven, Lateinern und Griechen in der Umbildung ihrer eigenen genau dieselben Resultate gehabt ...; men denne indvending rammer i første linje hans egen hypotese. Dernæst siges: Erscheinungen der Art, wie die hier erwähnten, sind aber nur das Resultat eines Kampfes zwischen zwei ganz verschiedenen Sprachen, bei welchem Kampfe beide gleichmässig Einbusse erleiden. So erklärt sich der Verlust fast der gesamten Flexion wie ihn das heutige Englisch auch zeigt. Sammenligningen med engelsk er for det første meget uheldig, da flexionens tab i engelsk er en udvikling indenfor sproget selv. Og om noget tab af flexion ud over det fællesromanske er der aldeles ikke tale i rumænsk, der jo oven i købet har bevaret en kasus, som ellers er opgivet i de romanske sprog”. Men det er overhovedet ikke let at forstaa, hvorledes denne «kamp» har gaaet for sig. Hvis ejendommelighederne i rumænsk, albanesisk o. s. v. skyldes en kamp med et grundforskelligt sprog, er det uforstaaeligt, hvad der menes med «den mægtige paavirkning», som der tales om andre steder i afhandlingen; thi hvis de turanske bulgarers sprog, som vi for resten ikke kender noget til, virkelig har haft de ejendommeligheder, som vi nu finder i de balkanske sprog, maatte det jo efter Gasters egne ord have givet afkald paa dem under kampen i samme grad, som de andre sprog opgav deres, og følgelig kunde vi ikke genfinde dem i de nuværende sprog. Eller skulde maaske det gamle bulgariske sprog 1 Jespersen: Studier over engelske Kasus s. 92—104. . * Lige saa uheldig er Réthy, der i A romun nyelv és nemzet megalakulása. Budapest 1887 s. 98. anser rumænsk for et slags kreolsk sprog.