Rumænsk og albanesisk. 125 de omtalte ejendommeligheder ikke er lige meget udbredte i de paagældende sprog; som det fremgaar af den her meddelte udsigt over dem, er det altid rumænsk og albanesisk, der gaar sammen, medens bulgarsk og nygræsk kun hist og her træder til, og havde det gamle bulgarske sprog haft denne store indflydelse, maatte man nødvendigt vente, at sporene deraf var flest i det nybulgarske sprog. Den efterhængte artikel anses af mange for at være det mærkværdigste fænomen i de balkanske sprog. At den kan udvikle sig indenfor indoeuropæisk, har vi et bevis paa i de nordiske sprog, og i og for sig er der ikke noget mere mærkeligt ved den end ved den foranstillede; den beror paa en vis syntaktisk disposition i det sprog, hvori den findes, og man kan i saa henseende lægge mærke til, at i albanesisk og oldnordisk staar de possessive pronominer efter substantivet, ligeledes genitiver. (I det hele taget er der en slaaende overensstemmelse mellem albanesisk og skandinavisk i anvendelsen af artiklen.) Medens saaledes den efterhængte artikel meget godt kan tænkes udviklet indenfor det albanesiske sprog selv.—- den findes desuden i baskisk, f. ex. ur vand, ura vandet, i aramæisk, i forskellige russiske dialekter og i mordvinsk, altsaa paa mange forskellige punkter, — maa dens optræden i rumænsk og bulgarsk sættes i forbindelse dermed, hvorom mere nedenfor. Lige saa lidt som der er grund til at søge turansk paavirkning i dèn efterhængte artikel, er der imidlertid grund til at søge den i infinitivens erstatning af en konjunktionssætning, som nok tør kaldes et paafaldende fænomen. Foruden det, at de turanske sprog alle har vel udviklede infinitiver (Gaster vilde maaske her sige, at disse infinitiver var af en saadan beskaffenhed, at et sammenstød mellem dem og de rum., alb. o.s. v. maatte føre til opgivelsen af infinitiv), er der den omstændighed, at vi er i stand til at dokumentere denne omskrivning meget tidligt. Allerede i bibelens græsk spiller ἵγα en stor rolle, og i den følgende tid finder vi i Acta apocrypha Petri et Pauli og lignende skrifter sætninger som: καιρός ἔστιν ἵνα ἀποδοϑῇ; τὸν ἄνϑρωπιον τοῦτον ϑέλουσιν οἱ ᾿Ιουδαῖοι ἵνα φονεύσωσιν αὐτόν; i en text fra det τ Om den bestemte artikels stilling i forskellige sprog har Sayce i Mém. de la Soc. de Linguistique IV s. 1 ff. skrevet en afhandling, hvortil der dog kunde føjes adskilligt.