Rumænsk og albanesisk. 129 taget gennem den slaviske form af ordet); biserică kirke — basilica, der bruges i denne betydning af kirkefædrene og de kristelige digtere; mormínt grav < monumentum. Medens de fleste kirkelige udtryk i rumænsk er af slavisk og græsk oprindelse, tyder disse ord paa, at rumænerne fra først af har staaet i forbindelse med den romerske kirke, hvilket vilde være umuligt, hvis de havde boet nord for Donau afsondrede fra den øvrige romanske verden. Endvidere kunde man i saa tilfælde vente, at det magyariske sprog var stærkt farvet af rumænsk, navnlig mod øst, ligesom det er stærkt gennemtrængt af slaviske ord; men de samme slaviske elementer findes overalt i-magyarisk, og den ældste magyariske text, der findes, skreven 1466 i Moldau, indeholder ikke et eneste rumænsk ord. I de østlige magyariske dialekter findes ganske vist adskillige rumænske ord”, men de er alle gennemgaaende betegnelser for begreber, der henhøre under hyrdeliv og kvægavl, medens derimod allerede de ældste rumænske texter indeholder ord som oraş — magy. város by. Hertil kan føjes, at de rumænske ord, der er gaaet over i lillerussisk og polsk”, ogsaa for største delen angaar hyrdelivet, hvilket altsammen tyder paa, at rumænerne først forholdsvis sent har dannet ordnede stater nord for Donau. Et direkte bevis for, at rumænerne maa være indvandrede til landet, gør Tiktin opmærksom paa i sin rumænske lydlære (Gröbers Zeitschrift X s. 247). Det er en almindelig lydregel, at stavelsen -an- i rumænsk bliver til -#n-: manus > mînă, panem > píne, campum >> cîmp. Denne lydudvikling foreligger ogsaa i de ældste fremmedord: gr. σπαγός > spín, osl. stopan > stăpîn, men i de nuværende rumænske stedsnavne paa -an, -ean, -ana 0. s. v. har den ikke fundet sted. Dette viser, at rumænernes besættelse af egnene nord for Donau først kan være sket, efter at sproget delvist var bleven slaviseret. Men selv uden dette bevis forekommer det mig, at man absolut maa komme til, at det rumænske sprog er opstaaet syd . for Donau. Tomaschek mener, at sprogets romanske kærne er det, man først og fremmest har at holde sig til, og det er ogsaa vist, at denne kan give vigtige oplysninger. Der er intet som helst i denne, der tyder hen paa, at sproget tidligt er blevet løsrevet ' Hunfalvy: Die Rumänen und ihre Ansprüche. 1883. s. 224. ? Edelspacher: Romun elemek a magyar nyelvben. Budapest 1875. 3 Miklosich: Ueber die Wanderungen der Rumänen. Denkschr. der Wiener Akad. Phil-hist. Cl. XXX s. 12—22. Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. III. 9