132 Kr. Sandfeld Jensen: ved de illyriske stammer, der vel var under stærk romansk paavirkning, men som dog til sidst slap for helt at bukke under for den, enten man nu vil antage, at rumænerne fra først af har været romaniserede illyrer eller har haft anden oprindelse’. Thi saaledes kan det kun forklares, at der mellem albanesisk og rumænsk i deres ‘nuværende skikkelse er saa mange paafaldende ligheder. Det er næmlig ikke blot de i den første del af denne afhandling omtalte overensstemmelser, der her er af stor betydning, men en hel -række andre forhold afgiver vidnesbyrd, der er uforkastelige. Saaledes er der endel lexikalske overensstemmelser: alb. avul — rum. abur damp; alb. balte sump — rum. δαίίᾷ 56; alb. bred — rum. drad fyrretræ; alb. ðuze — rum. δι læbe; alb. kodre høj — rum. codru skov (sml. serb. gora bjærg, skov); alb. mať! bjærg — rum. mal kyst (sml. slav. brég bjærg, kyst), og mange flere. G. Meyer siger om dem i Gröbers Grundriss I 805, at de hverken er latinske eller overhovedet synes at være indoeuropæiske, saa at de kunde tale for, at et tredie sprog her hayde paavirket albanesisk og rumænsk samtidigt. Men mange af dem viser sig nu at kunne forklares af indoeuropæisk (se hans Etym. Wörterbuch der alb. Spr.), og naar andre af dem endnu ikke har ladet sig tyde, er det ikke andet, end hvad der er tilfældet med saa mange ord i albanesisk. Man kan derfor sikkert gaa ud fra, at det er albanesiske ord, der er gaaet over i rumænsk, selv om de ikke alle fra først af er illyriske. Men et saadant laan kan ikke tænkes at være foregaaet, med mindre rumænsk har været i umiddelbar berøring med albanesisk eller illyrisk. Udviklingen af de latinske ord i albanesisk og rumænsk har i en mængde tilfælde givet samme eller lignende resultat Caballus bliver saaledes i alb. til καί, i rumænsk til cal; paa samme maade cubitus > alb. kut, rum. cof; consocer > alb. Ierušk, Yam. cuseru; avunculum > alb. unk, rum. unchi; presbiter > alb. prift, rum. preot, arom. preft; armessarius (admissarius) > alb. harmeśuar, rum. armăsari; vesica > alb. meśike, rum. ħesică; coxa > alb. kofe, rum. coapsă. Af fælles lydovergange skal jeg kun nævne /vø, ro > ἰδ, rb: corvum > rum. corb, alb. korp (af korb; i udlyd bliver stemte 1 Tomaschek er saaledes af den anskuelse, at de nuværende rumænske stammer er en fortsættelse af oldtidens Besser.