136 Kr. Sandfeld Jensen: rumænerne sig nord for Donau. De maa altsaa være indvandrede syd fra’, og alt hvad der anføres af grunde derimod, har ikke meget paa sig. Der nævnes saaledes, at en saadan indvandring ikke findes omtalt noget steds; det er ganske rigtigt, men vi har heller ikke den mindste angivelse af, at en udvandring i modsat retning ‘skulde have fundet sted. Hasdeu siger, at Roeslers teori er paa én gang antilingvistisk og antihistorisk; hvad det første angaar, vil det foregaaende forhaabentlig have vist tilstrækkeligt,. at der er Hasdeus teori, der er «antilingvistisk». Og naar H. som bevis for den anden paastand siger, at Roesler «glemmer, at middelalderens folk trængte fra nord mod syd, aldrig fra syd mod nord, og glemmer i særdeleshed, at rumænerne dengang var hyrder, men at hyrdernes vandringer ligeledes foregaar fra nord mod syd, aldrig fra syd mod nord», saa er der vist meget faa, der vil tage dette som et alvorligt argument. Derimod har det noget mere vægt, naar han paaberaaber sig Nestor, der i sin russiske krønike (Smiths oversættelse side 32) siger om ungarerne: «de kom fra østen og trængte frem over de store bjærge og begyndte at bekæmpe de der boende vælske og slavere». Dette sted hos Nestor er imidlertid meget uklart (se Smiths kommentar) og trænger til en nærmere undersøgelse; det er ikke umiddelbart indlysende, at der ved «de vælske» forstaas rumænerne, som Nestor ellers ikke omtaler. Og selv om det skulde vise sig, hvad der for resten er grund til at betvivle, at der har været en romansk befolkning i karpatherne, saa vil det kun i det højeste føre til et kompromis mellem de to opfattelser. Man vil saa kunne antage, at den sydfra indvandrede befolkning fuldstændig har absorberet, hvad der maatte have været af lævninger fra Trajans tid; thi sproget maa være opstaaet paa Balkanhalvøen. , s Jeg skal ikke komme nærmere ind paa de øvrige indvendinger, ἦ der er gjorte mod antagelsen af en indvandring syd fra. . De er ' Réthy har i sin bog: A romun nyelv és nemzet megalakulása. Budapest 1887, s. 218, tegnet et kort, der skal vise, hvorledes vandringerne er gaaet for sig; mod hans fremstilling kan være adskilligt at indvende, og ét er sikkert galt: han tegner en linje fra Serbien, gennem det sydlige Rusland til Kaukasus, her findes næmlig rumænere; men ser man efter i Petermanns geographische Mittheilungen 1880 s. 346, som Réthy henviser til, viser det sig, at der i Kaukasus findes ialt 1046 romaner, hvoraf 613 er rumænere, saa vi har sikkert ikke at gøre med nogen vandring af en stamme.