- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Tredie bind /
139

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. A. Nissen: Anm. af Meyer, Einführ. in das ält. neuhochdeutsche. 139 L. 12. Det er vist lidt dristigt at slutte sig til en stærk Βο]- ning af «held» af et Sted, hvor Rimet gjør denne Form nødvendig; desuden er Udeladelsen af den svage Bøjningsendelse i Akk. mask. jo ingen Sjældenhed. — L. 19. Den til Sammenligning benyttede engelske Glose burde ikke været stavet «to heal», men «to hele», for at forebygge Forveksling med «(0 heal» — at hele, helbrede; desuden er dette Ord kun Dialekt, især Devon (af AS. helen, forskelligt fra hælen = to heal). Her savner jeg en Henvisning til OS. helith — Mand, og ON. halr = Mand, Herre. — 5. 99. «wann». Det er mildest talt uheldigt at henføre den danske . privative Forstavelse «van» hertil, da den jo aabenbart er identisk med Adj. «vans» i Got., «vanr» i ON. og «wan» i Mht. (beslægtet med «want» i Engelsk og Jydsk) — S. 47, L. 16. Det forekommer mig, at Tydningen af «ich bin gesessen — ich habe mich gesetzt» er vildledende, da det jo aabenbart udtrykker Varigheden, Kontinuiteten (— je suis assis). — S. 42, L. 2. Ved «bî» kunde smukkere have været sammenlignet med Engl. «by», saa meget mere, som det gamle «bî» jo ogsaa kan være = «durch». — L. 4 f. n. «Gen. partitivus» skal vel være «generis»! hvorledes man her kan tænke paa Gen. definitivus, indser jeg ikke. — S. 43. Forf.’s Grunde til ikke at antage den første Fortolkning af «zu künig» kunde maaske finde Bestyrkelse i den Omstændighed, at der mangler den ubestemte Artikel (i Nht. «zum König» — eller «zu Königen»). — 5. 44. «geflogen». Forf.’s Bemærkning om den nedert. Konstruktion: Infin. med «to» efter «kamen» beror vistnok paa en Misforstaaelse, saaledes at det anførte Eksempel (Citat?) «he kam to fliegen». er — <he kam toflegen» (hvor d eller de er bortfaldet); Forf.’s Paastand stemmer i alt Fald ikke med mine Erfaringer og absolut ikke med Mnt., som han selv citerer. — 3. 65. «Jhesu». Anm. har i sin Tid lært en anden Forklaring af det indskudte «h» i Ihesus, Iherusalem, Ihoannes o. a., som ganske vist er «ulærd», men synes en Del naturligere, nemlig at det blev indskudt for at betegne den græske Udtale: Ie, I-|o (to Vokaler). — <«<empfileh». Her savner jeg en Henvisning til Got. filhan (ana-,us-filhan) og Dansk «at fiy» (°). — 5. 66. Sammenstillingen af «die bücher» og «das buch der bücher» forekommer mig at halte stærkt; havde det ikke været naturligere kun at henvise til Ordet «biblia» (Got. bokos)? — S. 67. «Auff disem holen stayn». Her kunde maaske have været Anledning til en Sammenligning med «auf dem Schloss», «auf der Burg», «auf dem Hofe». — S. 69, L. 18 havde det vel nok kunnet forsvares at sætte Rasmus Rask foran J. Grimm! — S. 77. «Bracken». Jeg tillader mig at henlede Forf.’s Opmærksomhed paa den parallele nordengelskėè Form «rache» og det danske «Rakke» (ON. rakki). — S. 76. «1160». Der findes ikke faa Eksempler paa den svækkede Betydning af «lieb»: «der liebe Erdboden», «die liebe Zeit», «den lieben langen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 16:02:49 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r3/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free