146 Nogle Modbemærkninger. Af Kr. Mikkelsen. I en Anineldelse af min Haandbog i dansk Sproglære for Lærere og viderekomne, der findes i dette Binds Side 74 f., har Hr. Dines Andersen med synlig Flid samlet en anselig Mængde Indvendinger mod min Bog, om hvilke han selv tror, at de ikke blot bero paa et individuelt Skön. At ‘dette imidlertid er en grundig Vildfarelse, vil forhaabentlig være indlysende af følgende Bemærkninger, selv om disse af Hensyn til Pladsen ingenlunde indeholde alt, hvad jeg kunde have at sige mod hvad der er fremført i Anmeldelsen. Anm. er særlig utilfreds med Lydlæren og ytrer bl. a. følgende: «Fremstillingen af Kvantiteten er meget overfladisk behandlet. Der er dog en Mængde Tilfælde, hvor det har Betydning at konstatere Kvantitetsforholdene, f. Ex. i Böjningen: Blad— Blade, stor—större o. s. v.» Hertil maa jeg bemærke, at jeg umiddelbart efter Selvlydene har talt om disses Tidsmaal og paa hele fem Sider (18—23) givet en Række i höj Grad i det enkelte gaaende Regler, hvortil der er knyttet en Mængde Eksempler, blandt hvilke netop de af Anm. nævnte ogsaa findes. Heraf fremgaar det tydeligt nok, at han slet ikke har læst disse fem Sider. Det bliver da ikke paa mig, at Prædikatet «overfladisk» passer. Naar det er gaaet saaledes med hele Sider, undrer man sig mindre over, at enkelte Linier eller Ord have undgaaet hans Opmærksomhed. Han siger, at jeg ikke har talt om Udviklingen af Kendeordet; den er omtalt § 87 Anm. 1. Han klager over, at jeg ikke har gjort opmærksom paa, at der i Tillægsmaaden paa et er dobbelt Udtale af í; S. 42 IIIa staar der, at íi Udlyd hyppigst udtales som d. Han paastaar, at Oprindelsen til g i sælge og vælge ikke er forklaret; S. 33 VI 2 ἃ behandles dette Fænomen i fem inier. Han anker over, at jeg: S. 74 nederst, hvor Talen er om Stødet i Nutids Enkelttal af stærke Udsagnsord, altsaa i Almindelighed Tostavelsesformer, ikke har nævnt Talesprogets Former bær, tar o.s. γι; dette er dog ikke saa underligt, eftersom jeg har nævnt dem øverst paa samme Side, hvor Talen er om Enstavelsesformer. S. 172 Anm. 2 savner han Omtale af Örk (Örken) og Lyn; det förste Ord er allerede omtalt S. 62 Tillæg 5, og flere med Zyn beslægtede Tilfælde nævnes 5. 61 Tillæg. Han siger, at til Grundformen ond burde være föjet slem; dette staar i Tilföjelserne S. 461. Han paastaar, at Forklaringen af Overgangen því — ἐπὶ mangler baade i Formlæren og i Lydlæren; Overgangen af þ til é og Bortfaldet af v omtales S. 31 III og S. 32 IV Slutning, og til at gentage i Formlæren, hvad der er sagt paa rette Sted i Lydlæren, er der sikkert ingen