- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Tredie bind /
148

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 Kr. Mikkelsen: dette Begreb netop er Genstandsord for Udsagnsordet, f. Eks. Hun har grædt mange Taarer (sgn. skrive et Brev, flette en Krans, se § 142 Begynd.), hvoraf følger, at grædende i ovennævnte Forbindelse har Lideforms Betydning. Jeg ` har sagt, at Nutids Tillægsmaade plejer at have Handleforms Betydning, Förnutids Tillægsmaade i indvirkende Udsagnsord Lideforms Betydning, i uindvirkende Handleforms Betydning; hertil bemærker Anm., at der burde være sagt, at Nutids Tillægsmaade föjes til Grundordet, Förnutids Tillægsmaade af indvyirkende Udsagnsord til Genstandsordet og af uindvirkende Udsagnsord til Grundordet. I Realiteten er der ingen Forskel; men medens enhver straks forstaar mit Udtryk, vil Anmelderens vistnok være mange en haard Nød at knække. Anm. gör sig fremdeles paa flere Steder skyldig i Unëjagtigheder eller ligefremme Fejl. Naar han finder det paafaldende, at jeg har sagt, at 7 i setja (sætte) er smeltet sammen med ἔ, men er bortfaldet i sitja (sidde), mener han formodentlig, at jeg skulde have sagt, at íi begge Tilfælde er bortfaldet; men hvis der ingen Forskel var paa de Maader, hvorpaa 7 er forsvundet, kunde der ikke i de to Ord nu være forskellige Medlyd. Naar han skriver, at der S. 46 burde være bemærket, at de to Stavelser i Blytag have en anden Styrke end de to Stavelser i fattig, saa overser han, at f. Eks. smaalig, hvor Stavelserne have samme Styrke som i fattig, dog kun skrives med enkelt Medlydstegn. Han paastaar, at det hedder Vandmoøllehjul og’ Glarmestersvend, tordi det hedder Moøllehjul og Mestersvend; at dette er helt urigtigt, kunde han have lært af de af mig paa samme Side anførte Eksempler: Rødvinsglas, men Vinglas; Spildevandsledning, men Vandledning. Han siger, at ved Afliedningsendelserne synes at mangle -Æe (-ike) i Ord som Buddike o.s. v.; for det förste er κὸ i Buddike (af nedertysk Bodik eller Bottich) vistnok slet ikke nogen A fledningsendelse, eftersom Ordet rimeligvis kommer af latinsk apotheca, 0g for det andet forekommer denne Afledningsendelse i ægte danske Ord næppe uden i Manke og Maddike. hvis Staniord ikke findes i nuværende Dansk. Jeg har forklaret Forbindelser som Over tusind Mennesker var til Stede. og Han kommer ikke för pqaa Söndag saaledes, at Forholdsordsleddet danner et nyt navneagtigt Udtryk; Anm. erklærer uden videre øver for et Biord (— næsten); men dels strider denne Forklaring mod det regelmæssige latinske Udtryk ad mille et trecentos caesi sunt, dels kan den ikke anvendes paa Forbindelsen paa Söndag. Han mener, at Daler er dannet ved Forkortelse fortil; ja, paa Tysk er Ordet dannet paa denne Maade (Joachimsthaler), men det danske Ord Daler er simpelthen et Laaneord fra Tysk. Han erklærer, at i Tag de Fødder til dig! Ordet de udtales stærkt og derfor maa opfattes som paapegende Henvisningsord; men det er et Faktum, at Ordet i Almindelighed udtales svagt, og i saa Fald maa det ligesom i de Venders og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 16:02:49 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r3/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free