Nogle Modbemærkninger: 149 Goters Konge, de Herrer o. fi. opfattes som Kendeord (Efterligning af Tysk). Heller ikke paa overflødige eller helt urimelige Bemærkninger har Anm. været karrig. Han siger, at man ikke kan sammenstille stærk og svag Böjning af Navneord og af Tillægsord; en saadan Sammenstilling er dog ganske almindelig og findes f. Eks. i Wimmers oldnordiske Formlære. Han klager over, at jeg ikke har omtalt, at Ord med Stød, der miste deres Styrke, ogsaa tabe Stødet, og tilföjer, at det ganske vist fremgaar af Slutningen af § 41, men ikke hører herhen; jeg gad dog nok vide, paa hvilket andet Sted det skulde staa end der, hvor det omtales, at Stødet overhovedet ikke forekommer i svage Stavelser. S. 152 har jeg omtalt, at Forskellen mellem de naturlige Kön udtrykkes enten ved forskellige Ord eller ved Sammensætning med forskellige Ord eller ved at föje en Afledningsendelse til Navnet paa Hannen eller sjældnere til Navnet paa Hunnen og til den sidste Kategori i Parentes tilföjet det temmelig enestaaende Tilfælde Brud — Brudgom; dette tillader Anm. sig at fortolke saaledes, at jeg har kaldt -gom en Afledningsendelse; man skulde virkelig ikke tro, at han nogen Sinde havde læst Madvigs latinske Sproglære, hvor den af mig gjorte Brug af Parentesen er ret almindelig. Han paastaar, at der ikke er nogen særlig Grund til at udsondre de nægtende Ord som en særlig Klasse af Henvisningsordene, men vil have, at de skulle regnes til de ubestemte; der gives dog næppe nogen, der kan vise, at der f. Eks. er noget ubestemt ved ingen i Sætningen Der var ingen til Stede. Det støder ham, at Grundord og Omsagn kaldes Sætningens Hovedled, men alle de andre Led underordnede; denne Inddeling er dog ret rimelig, eftersom de to förstnævnte Led i Almindelighed ere nødvendige for Dannelsen af en Sætning, medens alle de andre ere Udvidelser til Hovedleddene eller til hverandre indbyrdes. Jeg har (S. 326 XI med Anm. 1) sagt, at i dadlende og beklagende Udtryk bruges din for du, f. Eks. dit Fæ, din Stakkel; hertil bemærker han, at din næppe bruges, naar der tales om, hvad den tiltalte virkelig er med Hensyn til social Stilling, Rang og Næringsvej, hvad jeg heller aldrig har paastaaet. Hvad Formen af min Bog angaar, tillader Anm. sig bestandig at gaa ud fra, at den er bestemt for Videnskabsmænd alene, og det til Trods for, at jeg paa Titelbladet udtrykkelig har sagt, at den ogsaa er bestemt for Lærere i Almindelighed. Hermed falder adskillige af Ankeposterne bort, f. Eks., at de sproghistoriske Tillæg ikke ere smeltede sammen med Teksten, at der ikke er anvendt Lydskrift, at Stykke VII Side 69 og § 44, som Anm. ønsker udeladte, ere optagne i Bogen. Naar han klager over, at der mangler Sag-`og Ordregister, da skal jèg hertil blot bemærke, at en saadan Forøgelse af Bogens Störrelse vilde have lagt uoverstigelige Hindringer i Vejen for dens Udgivelse.