Paulys Realencyclopädie, hrsg. von Wissowa. 187 maal. Denne Fordring opfylder de først nævnte Artikler paa en særlig fortrinlig Maade, medens de sidstnævnte maa betegnes som en Misforstaaelse af Opgaven. Som Exempel paa en anden Fejl i Methoden, som kan undgaas ved udførligere Instructioner, skal jeg anføre, at i Artiklen «Agathodaimon» lige i Slutningen E. Rohdes Opfattelse, der ganske strider mod Artiklens, kun nævnes som «beachtenswert» og «abweichend», uden at det angives, hvori den bestaar, og hvorpaa den støtter sig; den burde være indarbejdet (refererende eller discuteret) i Artiklen selv for at forskaane Læseren for den Overraskelse tilsidst at erfare, at det, han har læst, maaske er galt altsammen. Særlig ubehageligt føles Uensartetheden i de Artikler, der angaa græsk Mythologi, der tilmed er fordelt mellem 16 Medarbejdere, der ikke alle følge de samme Principer i Mythefortolkningen. Man sammenligne saaledes den klare og gode Artikel «Amazones» (Toepffer) eller «Aineias» 2 (Rossbach) med den uoverskuelige «Adonis» (langt bedre er samme Forfatters «Aphrodite») eller «Aëdon», hvori der breder sig højst problematiske Theorier og henkastede Indfald, som ikke høre hjemme i en saadan orienterende Haandbog. Men det maa indrømmes, at den videnskabelige Behandling at Mythologien for Tiden er i en saadan Gjæring, at Resultatet vel ikke kunde blive anderledes. I Sammenligning med denne Uensartethed er det Smaating af liden Betydning, at Gjentagelser (som 1134, 1—7 = 1135, 35—56) og Modsigelser (1069, 2 forkastes en Formodning, som 1567, 56 foredrages som et Factum) ikke ganske har kunnet undgaas. Ogsaa i Litteraturangivelserne kunde man ønske noget mere Ensartethed; nogle Medarbejdere karakterisere den anførte Litteratur mere eller mindre udførligt (se f. Ex. «Aineias» 3 af Schwartz). andre nøjes med at nævne Titlerne; saaledes staar Sp. 2247 Kochs Senecaudgave fredeligt ved Siden af Gertz’, som ganske har tilintetgjort den. Til Slutning blot nogle faa Bemærkninger om Enkeltheder. Under «Accius» burde Madvigs Afhandling De L. Attii Didascalicis commentatio (Opusc. 2 S. 70 ff.) være nævnet, ligesaa i den noget magre Artikel «Antiochos» 62 (fra Askalon) de Bidrag til Forstaaelse af ham, som indeholdes i Madvigs Udgave atf. De finibus. I den ypperlige Artikel «Acheloos» (Wentzel) mangler en Henvisning til den smukke lille Broncetyr i vor Antiksamling, som er omtalt af Ussing i Vidensk. Selsk. Skr. 5. Række V, 171. Sp. 2246 kunde Gertz’ Studia critica in L. Annaei Senecae dialogos (Hauniae 1874) passende være anført. Under «Anthologia» er Henrichsens Arbejde nævnt. men der er ikke gjort opmærksom paa, at den 2384, 27 givne Tidsbestemmelse for Konstantinos Kephalas skyldes ham. Artiklen «Aischines» 15 (Thalheim) synes mig at staa vel meget paa det traditionelle Grundlag; en Dom som denne (Sp. 1060, 66): «es fehlte seiner Rede wie seinem Charakter der sitt-