190 A.B. Drachmann: Anm. af Rev. de Métr. et de Versification. (ved det thrak. Chersonnesos), har O. ikke bemærket, at Indskriften i C. I'A., 51 og IV p. 151. ikke refererer sig til denne By, men til det overfor Thasos liggende Neapolis. O. har her ganske misforstaaet Dittenbergers Ord i hans Sylloge p. 79 not. 14. Det atheniensiske Neapolis kjende vi ikke fra denne Indskritt, men fra de attiske Tributlister. K. F. Kinch. Revue de Métrique et de Versification. Tome 1, No. 1. Juillet 1894. Paris, Léop. Cerf. 48 S. Det foreliggende 1ste Hefte af et fransk Tidsskrift, helliget Metrikken alene, begynder med første Deel af en Afhañdling af Havet: Notes sur la métrique verbale dans les odes d'Horace. Efter nogle almindelige Bemærkninger om Forskjellen mellem Musikkens og Metrikkens rhythmiske Stof følger interessante Iagttagelser af Ordindsnit i Horats’s Oder. De Resultater, der gives, synes slaaende; forhaabentlig vil den følgende Deel af Afhandlingen bringe en Forklaring af, hvorfor Horats har bundet sig til den Slags minutiøse Regler. De almindelige Betragtninger lader Noget tilbage at ønske i Retning af Klarhed; Adskillelsen mellem «métrique syllabique» og «métrique verbale» er neppe holdbar i den Skarphed, hvori Havet opstiller den. — Derpaa følger en Afhandling af 7%. Reinach: A propos de l'hymne à Apollon, hvori den Biendommelighed ved den nys fundne Apollohymne fra Delphi, at een lang Stavelse ofte skal synges paa to Noder, benyttes til at forklare og forsvare visse Friheder i den strophiske Responsion hos Pindar og Tragikerne — sikkert med fuld Ret; dog har man allerede forlængst anerkjendt, at netop i den pæoniske Rhythmus, hvori Apollohymnen er skreven, kunde een lang og to korte Stavelser uden Anstød correspondere (Christ, - Metrik" § 456). — En tredie, paa Italiensk skreven Afhandling: Sulle origini della laude, dell’ ottava e del serventese in Italia, af Francesco Flamini, søger at eftervise, at visse middelalderlige italienske Versemaal har udviklet sig af Kirkesangens Sequenser. — Slutningen af Heftet indeholder Anmeldelser, deels af ny Poesie — naturligviis kun betragtet i metrisk Henseende —, deels af videnskabelige Arbeider over Metrik — antik, moderne, oldgermansk, hebraisk. Det foreliggende Hefte indeholder ingen Redegjørelse for Tidsskriftets Formaal. Dette fremgaaer dog tilstrækkelig saavel af Heftets Indhold som af Sagens Natur. Formaalet maa være at afgive et Samlingssted for Undersøgelser, der nu, skjønt de væsentlig har eensartet Stof og følger samme Methode, seer Lyset