Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sofus Larsen: Anm. af La Roche, Beiträge zur griech. Gramm. 193
J. La Roche: Beiträge zur griechischen Grammatik. 1. Heft.
Leipzig 1893, Teubner. XVIII -| 236 38.
Forfatteren har under denne Titel samlet en hel Række
Afhandlinger henhørende til det græske Sprogs Formlære og Syntax.
De der angaa Formlæren give ret anselige Bidrag til de
omhandlede Fænomeners Statistik, men da Forf., som han ogsaa
selv siger (p. 132), ikke tilstræber Fuldstændighed indenfor den
enkelte Skribents Værker, endsige da medtager alle Skribenter,
vil der bestandigt klæbe noget tilfældigt ved de Oplysninger, han
giver, som desværre gør Nytten af dem temmelig illusorisk.
Anmelderen vilde have følt større Taknemlighed overfor det givne,
hvis Forf., i Stedet for at meddele spredte Iagttagelser over tal-
` rige Fænomener, havde søgt at skabe fast Bund for fremtidige
Undersøgelser ved blot paa et enkelt Punkt at give noget
fuldstændigt og afsluttet. Som det nu er, har man en beklemmende
Følelse af, at han har ladet sin Skrivebordsskuffe vandre i
Trykkeriet.
De syntaktiske Bidrag omfatte gennemgaaende velkendte
Fænomener, og Forf. har derfor behandlet de almindelige
Synspunkter priselig kort, men til Gengæld udstyret dem med en stor
— for det meste altfor stor — Række af Exempler.
Det kan ikke være Anm.s Opgave at gaa nøjere ind paa
alle disse Enkeltheder, dertil byder Forf. altfor lidt nyt; kun om
to af Bogens Kapitler, hvor Forf. og Anm.s Opfattelse
divergere særlig stærkt, skal jeg udtale mig udførligere. Det første
har til Overskrift: Die Formen des hypothetischen Satzes.
Forf. holder skarpt Aarsagssætninger og Betingelsessætninger
ud fra hinanden; naturligvis maa man i Almindelighed give ham
Ret, men bestemt bør der protesteres mod hans Forsøg paa at
udviske den Kendsgerning, at for Grækernes Opfattelse i visse
Tilfælde, hvor vi udelukkende anvende og kun kunne anyende
Aarsagssætninger, en Betingelsessætning hyppigt indtraadte som
Æquivalent. — For vor sproglige Opfattelse stiller det sig
ubetinget saaledes, at Grækerne i disse Tilfælde formelt have
sammenblandet kausale og konditionale Sætninger, og Forf.s Forsøg paa,
gennem Oversættelse at gøre saadanne Sætninger konditionale
ogsaa for vor Opfattelse, falde absolut uheldige ud. Fra hans
egne Exempler kan man hente Beviser imod ham, saaledes Herod.
1, 155 (citeret p. 8): αὐτοῖσι “Λυδοῖσι τὴν πόλιν παρέδωκα, καὶ
ἔπειτα ϑωμάζω, εἴ μοι ἀπεστᾶσι. Kyros har paa dette Tidspunkt
erfaret, at Lyderne ere faldne fra, Betingelsessætningen indeholder
altsaa en Kendsgerning, om hvilken den, der undrer sig, véd, at
den er et Factum, følgelig er den i Realiteten en Kausalsætning.
— Paa samme Maade gaar det med Exemplet af Thuk. 4, 85
(ligel. cit. p. 3): ϑαυμάζω δὲ τῇ τε ἀποκλήσει μου τῶν πυλῶν
καὶ εἰ μὴ ἀσμένοις ὑμῖν ἀφῖγμαι. Brasidas véd her, blandt andet
Νονά. tidsskr. f, filol. 3die række. III. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 16:02:49 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r3/0203.html