6 Chr. Sarauw: tropper i forening; dette præciseres derpaa saaledes (123 γὰρ), at Grækerne er ti gange saa mange som Troerne; at der derefter ikke kan følge en bemærkning som nøder til at opfatte Troere som egenlíge Troere, turde være klart; thi overtal over summen følger ikke af overtal over den ene addend. Fremdeles — man maa undskylde denne pedantiske bevisførelse — da 129—133 naturligst betegner hjælpetroppernes overvægt som numerisk (πολλέων ἔκ πολίων), Oophæves derved bestemmelsen 0776, og skammen falder bort.’ — Ogsaa en sproglig grund gør det rimeligt, at de fire vers er en tilsætning. Idet man i οἷ ναίουσι κατὰ πτόλιν ser en gengivelse af ἐφέστιοι ὅσσοι ἔασιν, oversætter man det sidste udtryk ved ‘ansässige Bürger’, ‘einheimisch’ el. lign. i modsætning til ἐπίκουροι. Men denne betydning er uhørt. Ordet betegner her og paa de tre Odysseesteder hvor det endnu forekommer (y 234, ἡ 248, y 55) det samme som ellers ἔνδον Oog εἴσω. Om den hjemvendte Odysseus hedder det uden forskel ἐφέστιος ἦλϑεν y 55 0g ἔνδον [— ἐπιδήμιος a 194] ἐστίν: οὔ σε ἔοικε φίλον πατέρ᾽ ἔνδον ἐόντα ϑαυμάζειν π 202; ἔνδον μὲν δὴ ὅδ᾽ αὐτὸς ἐγώ φ 207; om Telemachos γέον ἄλλοϑεν ἔνδον ξόντα πὶ 26; sml. οἴκαδε νοστήσαντα δόμον Π]ηλήιον εἴσω Σ 60. Ordet staar ikke i bogstavelig betydning: den der γ 234 oversætter ‘am eigenen Herde’ kommer unødigt i strid med ὃ 529-37. Men som man kan være ἔνδον i et fremmed hus (Nestor og Odysseus hos Peleus A 767), er Odysseus ἐφέστιος hos Kalypso: ἡ 248 ἀλλ᾽ ἐμὲ τὸν δύστηνον ἐφέστιον ἤγαγε δαίμων d. v. s. Καλυψοῦς εἴσω (sml. “Ἄιδος εἴσω forsk. st., og fremdeles αἶψά τέ οἵ πέμπουσιν ἑφέστιον ἐς μέγα δῶμα Πλοῦτον Hymn. Cer. 488). Endelig, som man ` kan være ἔνδον i et fremmed land: πέφνε γὰρ ᾿Οϑρυονῆα Καβησόϑεν ἔνδον ἐόντα N 363 (sml. νήεσσ᾽ ἡἥγήσατ᾽ ᾿Αχαιῶν Ἴλιον εἴσω A 71), er aabenbart hjælpetropperne ligesaa godt som Troerne ἐφέστιοι i. Troia. Den betydning vř saaledes faar ud, ‘saamange som er her i landet, passer netop paa det bedste i denne sætning hvor begrebet Troere ikke maa ' Afklædt sin billedpynt ser dette aritmetiske ræsonnement saaledes ud: vore modstandere er færre end vi; thi vi er ti gange saa mange som den ene del af dem, men den anden del opveier forskellen.