Peiraen i Iliadens anden sang. 7 indskrænkes. — Men hvem har saa interpoleret talens hovedmotiv? Kan man tro at bringe sagen i orden ved simpelthen at stryge disse vers? Dog lad os foreløbig se bort fra dem — vi har endnu tilbage versene om den stadødelæggende Zeus, som ganske vist ogsaa staar i niende sang, men ikke kan høre hjemme der, da de kun kan motivere et forslag om angreb paa byen; og endelig 134—138 som vi maa tale udførligere om. Om disse vers skriver Nägelsbach saaledes: ‘da der Dichter die Prüfung des Heeres misslingen lassen will, so legt er dem König von v. 134 an noch andere Motive zur Heimkehr in den Mund, die vom Ehrgefühle der Krieger nicht sofort widerlegt werden. Agamemnon erinnert nicht blos an die tange Dauer des Krieges, an den drohenden Ruin der im Sande verfaulenden Flotte, sondern auch an die daheim sehnsüchtig harrenden Weiber und Kinder, und vereitelt damit sein eigenes Werk.’ 1 denne gengivelse savnes en redegørelse for ordene ἄμμι δὲ ἔργον αὕτως ἀκράαντον. En skarpsindig scholiast skriver: v. 134. κοινὸν καὶ τοῦτο πρός τε τὸ ἀπιέναι, ἐγκαϑημένων ἄπράκτων τοσοῦτον χρόνον, καὶ πρὸς τὸ μένειν, ὡς τοῦ τῆς ἁλώσεως χρόνου πληρωϑέντος. YV. 135. καὶ τοῦτο ἀμφοτέροις συνάδει, τῷ ἀπιέναι πρὶν διαφϑαρῆναι πλέονας νῆας καὶ τῷ μένειν, ὡς διὰ τὸ σεσηπέναι τὰς ναῦς τέως πλεῖν οὐ δυναμένων (Schol. Το]. rec. Maass I p. 68). Men hvor scholiasten ser et enten—eller kunde det maaske ligge nok saa nær for en ukunstlet fortolkning at finde et baade—og. Snarere end at slutte: ‘lad os drage hjem med uforrettet sag’, eller ‘lad os vente fremdeles’, kunde man vistnok slutte: ‘lad. os faa en ende paa det ved at indtage byen straks’. Denne konklusion vilde nemlig paa en meget naturlig maade stemme overens med præmisserne deri, at den forenede τὸ ἀπιέναι Med τὸ μένειν. Antager vi nu at versene om hjælpetropperne er en tilsætning, og betragter vi derpaa 116—129 -+ 134—138 for sig, saa indeholder disse vers aabenbart en sammenhængende række af argumenter, ikke for yderligere forbliven i Troia, men for et øieblikkeligt angreb paa byen. Ordene ἄμμι δὲ ἔογον αὕτως ἀκράαντον οὗ εἵνεκα δεῦρ᾽ ἵκόusoda siger det samme som 122 τέλος δ᾽ οὔ πώ τι πέφανται, hvilket er betegnet som αἰσχρόν. Vi kan da ikke give Nägels- -