- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Fjerde bind /
14

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14 Chr. ‘Sarauw: Troja’ — naar han altsaa fordømmer raadslagninger der for lutter ordstrid ikke fører til paavisning af nogen udvei, dog vel til at indtage byen, saa veed vi slet ikke hvor han vil hen. ‘Skønt vi har været her saa længe’, siger han. Men hvad er her? Troia eller forsamlingspladsen? Nauck an- tager aabenbart det første, naar han siger at die Kriegs- arbeit ikke fører til maalet; men i saa fald vilde ordene falde ganske ud af sammenhængen; den ørkesløse ordstrid der ikke bringer noget resultat med hensyn til Troias erobring, er selvfølgelig identisk med den barnagtige forhandling der førte til krænkelse af de givne løfter. Meningen maa da være denne: lad det nu være nok med de raadslagninger vi her staar og holder om angrebet paa byen; kun strid og kævl har de ført til. Tag du nu styret, Agamemnon! — Men saa opstaar der rigtignok en lille vanskelighed: vi veed aldeles ikke af at der er ført nogen debat om den ting; en raadslagning har overhovedet ikke fundet sted. Saameget er dog klart, at denne fingerede debat er sat i nøie forbindelse med den folket paaduttede beslutning at drage hjem: raadslagningerne skal høre op, fordi under dem visse personer har forlokket folket til at bryde de givne løfter. — Gennem hele talen fastholdes den fiction at folket selv har taget initiativet, f. ex. 357 εἰ δέ τις «ἐκπάγλως ἐϑέλει οἰκόνδε νέεσϑαι eller 346 ff., hvor Nestor udenvidere tillægger folket den af Agamemnon fremsatte paastand om gudens troløshed. I slutningen af sin tale giver Nestor Agamemnon det raad at opstille hæren efter stammer og slægter, forat de der har fælles afstamning kan hjælpe hinanden og forat han kan se hvem af førerne og af folkene der er tapper eller feig. — Det viser sig her, som ovenfor hvor Nestor talte om en debat, at man skal slaas. Ħvis nu den debat virkelig var bleven ført, vilde vi ikke have noget at indvende; men nu bliver vi unægtelig noget overraskede. Hvor kan” Nestor, naar Raadet er interpoleret, vide noget derom? del er jo blot noget Agamemnon har drømt. Man kan ikke forklare det saaledes, at Nestor af sig selv finder paa at der ’skal kæmpes straks; han veed at dette er Agamemnons hensigt og giver sit raad under denne forudsætning, som det frem- τι ¢ a at 4 si

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 16:58:21 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r4/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free