Peiraen i Iliadens anden sang. 15 gaar af 360 αὐτός T εὖ μήδεο πείϑεό T ἄλλῳ, henvisende til 344. Agamemnon priser Nestors kløgt: ‘havde jeg ti som dig, skulde staden snart falde; men Zeus har givet mig sorger ved at kaste mig ind i ørkesløs kiv og strid. Dog gaa 1 nu til maaltidet, og lad saa enhver ruste sig til kamp; og ser jeg nogen unddrage sig, skal han dog ikke derfor slippe for at blive hundenes og gribbenes bytte.’ — Man har paastaaet at den første del af denne tale skulde være uforenelig med v. 37, hvorefter Agamemnon bestemt haaber at indtage byen samme dag. Men Agamemnons tankegang er denne: imorges haabede jeg med sikkerhed paa seir, og var alle som Nestor, saa var der intet i veien; men disse ørkesløse skænderier varsler intet gòdt. Imidlertid vil jeg i tillid til gudens løfte kæmpe alligevel. — Der turde være god mening i dette; kun maa skænderierne nødvendigvis have fundet sted efter drømmen og altsaa være de samme som Nestor omtalte (342 f.). Men heraf følger at v. 8377—80, der forklarer ἔριδας καὶ γείκεα Ved en henvisning til striden med Achilleus, er en senere tilsætning. Stryger vi altsaa med Köchly dísse fire vers der skyldes en misforstaaelse af texten, saa bortfjerner vi ikke et moment til forstaaelse af sangens fabel, men vi indvinder et moment, og vi slipper af med nogle ord der i et vigtigt punkt strider mod planen for Iliadens hovedhandling. Thi siden Agamemnon erklærede at han meget vel kunde undvære Achilleus, er intet sket som kunde fremkalde et omslag; og hvis han her i folkets paahør kan erklære sig for den skyldige (ἐγὼ δ᾽ ἦρχον χαλεπαίνων) og udtale haabet om en forsoning, er dermed Nestors taler i niende sang ødelagte. Men hvad er det saa for stridigheder Agamemnon sigter til? som Nestor sigtede til? stridigheder som baade den første og den sidste stiller i modsætning til forstandige raadslagninger om et angreb paa byen, saaledes at det allerede efter ordlyden er umuligt at tænke paa Thersites? stridigheder som i Nestors tale er satte i den nøieste forbindelse med en af folket tagen — og forpurret — beslutning om at drage hjem trods eder og varsler og Agamemnons vilje? Hvis Nestor vender det derhen, at folket selv har taget initiativet til den opgivelse af kampen som Agamemnon