a a a A πὰ ὩΣ Peiraen i Iliadens anden sang. 17 durchzieht, kann unmöglich zu dem ursprünglichen Plan der Ilias gehören; denn als Agamemnon zwei Tage später den Griechen klagt, er sei — — — getäuscht worden, gebraucht er im Ernst dieselben Worte, die er hier im Scherz gebraucht hatte. — — — Es ist nun hier ganz augenscheinlich, dass die ernstere und kürzere Stelle nicht aus der mehr komischen und längeren entstanden, sondern dass die leiztere eine ausführliche Parodie der früheren ist, die, von einem späteren Homeriden verfasst, an die Stelle einer ursprünglich kürzeren Erzählung von der Bewaffnung der Griechen eingeschaltet worden ist.’ (Gesch. d. g. Lit. I 93). Hvorfor den oprindelige fortælling netop skulde have været kortere, veed jeg ikke; iøvrigt synes formodningen rimelig, saa meget mere som de her optrædende personer, Agamemnon, Odysseus og Nestor er hoøist forskellige fra deres navner i den øvrige Iliade. Kun vilde det have haft sin interesse at se, om muligvis noget af den oprindelige fremstillingsform var bevaret, hvad grundene til omdannelsen var, og om ikke netop denne omdannelse kunde have fremkaldt kompositionens besynderligheder. Thi besynderligt er unægtelig et og andet i denne ko medie. Agamemnons motiver til en saa overraskende handlemaade har man haft vanskeligt ved at faa fat paa. Det kan naturligvis ikke være hans hensigt at udforske stemningen, thi han tager intet hensyn til den. Nei, siger man, han vil opmuntre tropperne til kamp ved at opfordre dem til flugt. Denne forklaring har imidlertid ikke ringeste støtte i texten. Og var det gjort med frihaandsfortolkninger, vilde jeg mulig foretrække en anden: at Agamemnon søgte et paaskud til at tugte folket; det vilde passe smukt til det øvrige. Dog grunden til prøven angiver Agamemnon selv i raadet, med tre ord: ἣ ϑέμις ἐστίν. Det var altsaa saadan skik og brug efter gammel vedtægt i den heroiske tid, at naar man vilde føre tropperne i kamp, saa opfordrede man dem først til at flygte. Naar Nestor ikke kritiserer planen, kommer det simpelthen af at det der er ϑέμις ikke kan sættes under debat. For saa vidt er da alting godt. Vanskeligere er det at komme. udenom følgende: efter tumulten taler alle, Thersites, Odysseus, Nestor, Agamemnon, som om ikke Agamemnon havde Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. IV. 2