18 Chr. Sarauw: opfordret til flugt, men som om andre havde gjort det De sætninger jeg her afskriver er ikke blot Köchlys betydeligste bidrag til diskussionen, men overhovedet det vigtigste der er fremkommet i denne sag. Han siger om Thersites: ‘dass eine solche Rede nur nach einer Aufforderung zum Kampfe von Seiten des Agamemnon Sinn habe ist ` klar’; om Odysseus: ‘«Aftride, jetzt wollen die Griechen dir Schimpf anthun.» Das hait doch nur Sinn, wenn Agamemnon zum Kampfe aufgefordert hatte, und die Griechen -ihm nicht ferner folgen wollten’; om Nestor: ‘auch’ Nestors Rede passt nur dann, wenn Agamemnon zum Kampfe aufgefordert hat, und einige Griechen sich wbidersetzi haben.’ (Verhandl. d. 8. Vers. d. Phil. 1845 s. 73 ff.) At Köchly heraf tog anledning til at lemlæste digtningen paa det frygteligste, er sandt; men mærkeligt er det dog, at i et halvt aarhundrede ingen af de mange der har arbeidet med vort problem har ænset disse ord hvis sandhed er saa iøinefaldende og saa uomtvistelig. Har man maaske følt sig tilfredsstillet af hvad Nägelsbach svarede Köchly? ‘Von Agamemnon's Aufforderung ist nicht die Rede’, siger han om Odysseus’s sidste tale (Anm. s. 444), ‘weil es dem Interesse des Redners geradezu widerstreitet an diese zu erinnern. Denp so trefflich diese verstellte Aufforderung vom Dichter erfunden ist, — — — so sehr hat sie sich für Agamemnon durch den Erfolg als eine verfehlte Massregel erwiesen. Daher ist der Redner genöthigt von ihr zu schweigen.’ Jeg vilde tro det havde været klogere at opklare misforstaaelsen, men derom faar man tænke som man vil; kun ser jeg ikke klart hvorledes det Odysseus — og Nestor — gør kan kaldes at fie. At ogsaa Thersites tier, skyldes naturligvis lignende hensyn til Agamemnons prestige, og endelig er det kun menneskeligt, at Agamemnon selv lader. som ingenting. Men en*virkelig utaknemmelig rolle er tildelt narren i stykket, det menige folk. Først lokker Agamemnon krigerne til stranden med en tale hvis egenlige mening er skjult for alle; naar han vil opgive kampen, har de intet at vente efter. Men næppe har de efterkommet hans opfordring, før Odysseus kaster sig over dem, skælder og slaar, og lader dem vide at de har at