24 Chr. Sarauw: tale, og jeg kan kun slutte mig dertil. Jeg har ikke haft leilighed til at gennemgaa den store literatur om dette lille spørgsmaal, og kommer mulig til at gentage hvad andre allerede har sagt. Hovedanken gælder jo anvendelsen af A 232 paa dette sted. Vildledte af B 242 fortolker Nägelsbach og Ameis -— iøvrigt efter Aristarchs exempel — A 232 urigtigt. ' F A #4. , 3 " AJ 3 A ΕἸ - ἢ πολὺ -λώιόν ἐστι κατὰ στρατὸν εὐρὺν ᾿᾿χαιῶν δῶρ᾽ ἀποαιρεῖσθϑαι, ὅς τις σέϑεν ἄντιον εἴπῃ" < ᾽ t δημοβόρος βασιλεύς, ἐπεὶ οὐτιδανοῖσιν ἀνάσσεις" 3" v 3, 5 fe ~ Ὁ“ , - ἢ γὰρ ἄν, ᾿Ατρεΐδη, νῦν ὕστατα λωβήσαιο. Da Agamemnon endnu ikke har frataget Achilleus hans γέρας, er λωβήσαιο ikke ‘Potentiialis der Vergangenheit og ikke at sammenstille med Æ 311. En virkelig analogi frembyder y 78 τῷ κε τάχ᾽ οὗτος ἄνὴρ νῦν ὕστατα τοξάσσαιτο. Derefter synes det ikke tvivlsomt at verset i B urigtigt er brugt om det forbigangne. For at forklare νῦν (B 242) henviser man til a 35; men det νῦν der giver aor. ind. betydning af førnutid med interesseforhold til nutiden er virkelig ganske forskelligt fra dette. (Sml. Hentze i Anhang.) Den der havde den gode idee at anføre fornærmelsen mod Achilleus som exempel paa Agamemnons ringeagt for det menige folk, forstod aabenbart ikke betydningen af E 3, ὄφρα ἴδηται 3 c, » ἄν: e ~ , , 5, μ N 5. , ἤ ῥά τί οἵ χἡμεῖς προσαμύνομεν ἢε καὶ οὐκί, Disse ord er mente som en ripost til Odysseus, en kvittering for hans uforbeholdne udtalelser σὺ δ᾽ ἀπτόλεμος καὶ ἄναλκις " 9 3 ΄ 3 ΄ αν 9 1.9: Δ Ane οὔτε ποτ᾽ ἐν πολέμῳ ἐναρίϑμιος. οὔτ᾽ ἐνὶ βουλῇ. οὐκ ἀγαϑὸν πολυκοιρανίη᾽ εἷς κοίρανος ἕστω -- ikke som en almindelig sigtelse der kunde belyses“ved exempler. Den almindelig anerkendte textforstyrrelse i den følgende tale kunde maaske afhjælpes bedre end det hidtil er sket. At 254 ff. umuligt kan forklares som interpolation, er givet; dem tør vi altsaa ikke røre. Le/rs Arist.” 433 f. vilde flytte 250 f., der passer fortrinligt hvor de staar (opfattede, som