- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Fjerde bind /
32

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32 Joh. Forchhammer: her Afsnittet om Curios Kampe og Død i Africa. Og dog er det klart, at hele Fortællingen om Kampene i Africa med sine Detailler maa hvile paa andres Beretning. Ved Belejringen af Massilia havde Caesar dog ved Selvsyn vundet et klart Billede af hele Situationen. Han kunde paa Stedet selv , umiddelbart efter Begivenhederne undersøge alle Enkeltheder og indhente mange Oplysninger gjennem mundtlig Samtale; men ikke saaledes i Africa, hvis vi da ikke vil antage, at der først er lagt sidste Haand paa dette Afsnit, efter at Caesar selv havde kæmpet mod Scipio og Juba. Det kan maaske lønne sig at undersøge lidt nærmere, hvem der kan have meddelt Caesar Materialet til.de Afsnit af Borgerkrigens Historie, hvori han ikke selv personlig var tilstede. Det er da det naturligste at antage, at de Mænd, som Caesar havde stillet i Spidsen for sine Hære eller Flaader, jevnlig afgave deres Indberetninger om Begivenhedernes Gang, og at Caesar omhyggeligt bevarede disse Skrivelser og lagde dem til Grund for sin Fremstilling. Saaledes meddelte vel Legaterne C. Trebonius og D. Brutus ham Underretning om Belejringen af Massilia — begge var de Mænd, der stode paa Højden af Datidens Dannelse. Noget anderledes stiller Sagen sig, naar vi kommer til sidste Halvdel af anden Bog, Kampene i Africa. Vi tør vel forudsætte, at Curio har tilstillet Caesar en Indberetning om sin Landgang og de første Dages Hændelser. Det er vel værd at lægge Mærke til, at medens Caesar meddeler sine egne Taler i oratio obliqua, har han gjengivet Curios to Taler, i Krigsraadet og i Soldaterforsamlingen, i oratio recta — de eneste større Taler i hele Caesars Værk- (II, 31...32). Ligger det ikke- nær at tro, at. Taleren Curio (Cic. Brutus K. 81) har sendt Caesar sine Taler, og denne optaget dem i sin Beretning? Derimod maa Fortællingen om den afgjørende Kamp ved Floden Bagrada, om Curios Fald og Hærens sørgelige Undergang selvfølgelig hvile paa andre Hjemmelsmænds Fortælling. Ville vi spørge: hvilke? maa vi først holde os til Beretningen selv. Som Curios højre Haand nævnes (K. 34) Legaten C. Caninius Rebilus, «som Curio havde ført med sig fra Sicilien, fordi han vidste, at han havde stor Erfaring i Krigsvæsenet». Om ham ved vi, at han overlevede Nederlaget. Senere finde vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 16:58:21 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r4/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free