36 Joh. Forchhammer: exitum non quidem civilis dissensionis, cujus finem nullum videmus, sed vitae Caesaris.» Man skulde nu dog nærmest tro, at Forfatteren kun kunde skrive saaledes, naar han virkelig havde afsluttet ogsaa denne Del af sit Værk; men har han fortsat Borgerkrigens Historie indtil Caesars Død, saa maa, Slutningen af Værket være gaaet tabt; thi den Forfatter, der har skrevet 8de Bog af Caesars Gallerkrig, kan vel have skrevet bellum Alexandrinum, men umuligt bellum Africum og bellum Hispaniense. Dog herom mere siden. Medens Sueton siger, at man ikke med Sikkerhed kjender Forfatteren til de tre Krige, synes han bestemt at antage Hirtius som Forfatter til det Brev, der gaar forud for 8de Bog af Gallerkrigen, idet han citerer et Stykke af Brevet med den Indledning: «Hirtius ita praedicat.» Hermed har man nu ogsaa slaaet sig til Ro, og jeg vil da ogsaa kalde Forfatteren til 8de Bog af Gallerkrigen og bellum Alexandrinum Hirtius. A. Hirtius hørte til Caesars Omgangskreds, men nævnes forøvrigt ligesaalidt som Asinius Pollio i Kommentarerne. I Aaret 50 opholdt han sig hos Caesar i Gallien, hvorfra han sendtes til Balbus i Rom med et Brev. Medens Caesar var i Alexandria, var Hirtius i Achaia; senere mødte han Caesar i Antiochia og kan have ledsaget ham paa Toget mod Pharnaces. Medens Caesar kæmpþħede i Africa, var Hirtius i Italien; men han deltog med Caesar i den sidste Kamp i Spanien. Naar Forfatteren til Brevet til Balbus derfor siger: «mihi ne illud quidem accidit, ut Alexandrino atque Africano bello interessem,» saa passer det paa Hirtius. Da Balbus overdrog Hirtius at fortsætte Caesars Værk, og han efter store Betænkeligheder paatog sig dette Arbejde, maa vi antage, at Balbus overgav ham det Materiale, som Caesar havde liggende til Afslutningen af Gallerkrigen og Fortsættelsen af Borgerkrigen. Det er vist en fuldkommen forkert Tanke, at Hirtius nu først skulde tænke paa at skaffe det væsentlige Materiale til Veje. Tidsrummet mellem Caesars Død (15 Marts 44) og Hirtius’ Død i Slaget ved Mutina (April 43) er saa kort, og selve dette Tidsrum saa optaget af vigtige Begivenheder, Borgerkrigens Fornyelse, Hirtius’ alvorlige Sygdom og Konsulat, at det endda er vanskeligt at forstaa, at Hirtius kunde faa Tid til litterær Virksomhed. Imidlertid, naar