54 Holger Pedersen: Albanesisk og Skandinavisk findes en efterhængt Artikel, men også i Armenisk (¢r-n «Herren», med en lille Nuance i Betydningen også /r-s eller fr-d). ὲ At de forskellige Nationer afviger fra hinanden i psykologisk Henseende, kunde det ikke falde mig ind at benægte. At disse psykologiske Forskelligheder også sætter deres Præg på Sproget, er i höj Grad sandsynligt; men i Sproget at aflæse sådanne psykologiske Ejendommeligheder er ikke så simpel en Sag, som Gabelentz troede. At bilde sig ind, at man kan udrette noget ved en symbolsk Fortolkning af den færdige Sprogbygning, er naivt. Opstillede i System i Grammatiken kan de forskellige Arter Sprogbygning tage sig meget afvigende ud; men kaster man et Blik indenfor den fremmedagtige Ramme, finder man i det væsentlige det samme Sprogliv, som man kender fra sit eget Modersmål. Omvendt finder vi indenfor vor Sprogæt i Virkeligheden höjst forskellige Arter Sprogbygning. I Kymrisk træder således i stort Omfang Forandringer i Ordenes Forlyd istedenfor andre Sprogs Endeflexion; et Ord som c/eddyf «Sværd» hedder (uden Artikel) efter de forskellige Præpositioner a chleddyf «med Sværd», o gleddyf «af Sværd», y nghleddyf «i Sværd», rac cleddyf «foran Sværd»; dette er, som man ser, nöjagtig det modsatte af πρὸς ὁδόν, ἐν δδῷ, πρὸ ὅδοῦ; sml. nyirsk tú «σύ» thú «oé», sinn «ἡμεῖς» inn «ἡμᾶς» 0. s. Vv. At de keltiske Fænomener efter grammatisk ‘Tradition behandles i Lydlæren, de græske i Formlæren, er naturligvis ligegyldigt. Havde vi ligeså gode Midler til at rekonstruere för-jafetiske Sprogformer, som vi har til at rekonstruere för-keltiske Former, vilde sikkert også væsentlige Dele af den fælles-jafetiske Sprogbygning kunne behandles i Lydlæren. Med en Smule Opmærksomhed vil man idelig finde Eksempler på grundforskellig Sprogbygning indenfor beslægtede Sprogs Kreds; man sammenligne f. Eks. den vidtgående Fleksionsløshed i Nyengelsk med det stærkt udviklede Fleksionssystem i Oldgræsk 0. s. v. Omvendt frembyder Balkansprogene et iöjnefaldende Eksempel på fælles Sprogbygning i ubeslægtede Sprog og lærer 08, at man i genealogiske Undersøgelser ikke tör beråbe sig på en sådan Parallelisme. Förend jeg går over til at omtale nogle Enkeltheder i Sandfeld Jensens Afhandling, må jeg fremsætte en Udtalelse om den albanesiske Sproghistories nuværende Standpunkt. Som bekendt er det G. Meyers Fortjeneste at have spredt det Meørke, som