56 Holger Pedersen: spiller en Rolle i Sandfeld Jensens Undersøgelser: dua 0g më}*. Om dua skal jeg tale nedenfor. Hvad mē angår, findes hos Meyer både i Grammatiken og i. Ordbogen den Angivelse, at den gegiske Form er mā, således som også Hahn og Rossi angiver. Dette er imidlertid åbenbart urigtigt; Kristoforidis skriver mä, . som man kan se af Dialektprøven i Meyers Grammatik 5. 68 f.; derfor har også Meyer selv i Glossaret til sine Læsestykker mä i Strid med § 538 i Grammatiken. Også Jarník skriver mä (Zur alb. Sprachenkunde S. 31, Příspěvky S. 46). At dette er den rigtige Form, fremgår af toskisk mës; her er & betinget af Nasalen; der kan ikke tænkes på det ε, som hører hjemme i uaccentuerede Stavelser, thi mē er i Reglen betonet. Men heraf følger, at Ordet ikke kan have noget med lat. magis at göre. Det er åbenbart et ægte alb. Ord, etymologisk beslægtet med gr. μέγας lat: magnus o. s. v. Den af Sandfeld Jensen 5. 119 fremhævede Overensstemmelse mellem Albanesisk og Rumænsk med Hensyn til Komparationen forsvinder altså”. En Del af de Overensstemmelser, som S. 106 f. påpeges mellem Albanesisk og Rumænsk, indskrænker sig til det sydlige Albanesisk, Sproget i Epirus. Dette gælder således om Overgangen fra a til & foran 7n”, om Overgangen fra intervokalt z2 til 7, om Futurumsdannelsen med ¢do, der ganske vist også er gegisk, men dog er ubekendt i de nordligste gegiske Dialekter, og endelig om Erstatningen af’Infinitiv ved Hjælp af Konjunktiv. I Gegisk har man så god en Infinitiv som i noget andet Sprog: me pásunes «at have» o.s. v.*; det ligger da nær at antage, at de sydlige Dialekters Sprogbrug skyldes Påvirkning fra Græsk, hvor Omskrivningen ved Hjælp af Konjunktiv, som Sandfeld Jensen selv omtaler S. 125, kan forfølges tilbage til en Tid, da | ' En mærkelig Fejl begår Meyer i Gröbers Grundriss og endnu 1 Et. Wtb., idet han antager, at alb. Æuvend er lånt fra Latin; efter den lydlige Form må det imidlertid være af yngre Oprindelse; det er vel trods det afvigende Genus lånt fra Nygræsk; det falder altså bort hos Sandfeld Jensen S. 133. | ? Ved en hårdnakket Trykfejl står der 5. 119 overalt më istedenfor mē. 3 Ved en lapsus calami har Sandfeld Jensen S.106 angivet Udtalen af s urigtigt; det er efter Meyers Angivelse en Lyd som det engelske u i but. * Infinitivens etymologiske Oprindelse er i denne Sammenhæng ligegyldig.